Guides

Skrevet af Lars · Opdateret 22.10.2026 · 10 min.

Du kan få likviditet ud af dine fakturaer ved at belåne dem eller sælge dem. I Flex Fundings sprogbrug er factoring belåning, og fakturakøb er salg. Fakturabelåning er selve lånet i en factoringaftale, som derudover kan omfatte debitoradministration. Det er aftalen og ikke produktets navn, der afgør, hvem der ejer kravet mod din kunde, hvem der bærer tabet, hvis kunden ikke betaler, og hvordan det ser ud i regnskabet.
Hvad er forskellen på factoring, fakturakøb og fakturabelåning?
Det korte svar
Alle tre handler om at få likviditet ud af fakturaer, før kunden har betalt. Samlebegrebet er fakturafinansiering. Forskellen ligger i, hvad der sker med kravet mod kunden, og hvem der bærer risikoen. I Flex Fundings sprogbrug skelner vi sådan:
Factoring er belåning af udestående fakturaer gennem en løbende kredit. Du beholder som udgangspunkt kravet mod kunden og bærer normalt selv tabet, hvis kunden ikke betaler.
Fakturakøb er salg af fakturaer til en finansieringspartner til en aftalt pris. Finansieringspartneren overtager kravet og administrationen og, ved køb uden regres, risikoen for, at kunden ikke kan betale.
Fakturabelåning er selve lånet med fakturaerne som sikkerhed.
Hvad er fakturabelåning?
Fakturabelåning er lånet: du får finansiering med dine udestående fakturaer som sikkerhed og beholder som udgangspunkt kravet mod kunden. Factoring bygger på det lån, men kan derudover omfatte debitoradministration og kreditstyring. Begge lader dig beholde kravet; forskellen er omfanget.
Hvorfor ordene bruges forskelligt
Ordene bruges ikke ens overalt. Leksikonet Lex beskriver factoring både som et lån med sikkerhed i fordringerne, kaldet fakturabelåning, og som køb af virksomhedens fordringer. Skatteforvaltningens vejledning om moms bruger factoring som overbegreb: den beskriver factoring i form af fakturabelåning, hvor fordringerne er sikkerhed for finansieringen, og factoring i form af opkøb af fordringer.
Hos Flex Funding og i denne guide skelner vi fast: factoring er belåning, fakturakøb er salg. Vi gør det, fordi skellet mellem lån og salg afgør din risiko og dit regnskab. Andre udbydere kan bruge ordene anderledes, så en ydelse kan hedde factoring og i praksis være et salg, eller omvendt.
Vores vurdering: Betragt produktets navn som en overskrift. Svaret står i aftalen. To tilbud, der begge hedder factoring, kan fordele risikoen vidt forskelligt, og det er vilkårene om ejerskab, regres og indsigelser, der afgør, hvad du har indgået. |
|---|
De to modeller side om side
Oversigten viser, hvad der sker med fakturaen, kravet og tabet i de to modeller. Regnskabet uddyber vi i næste afsnit.

Hvem ejer fakturaen, og hvem bærer tabet?
Samme faktura i begge modeller
Illustrativt eksempel: En faktura på 100.000 kr. til en erhvervskunde. Ved factoring antager vi 85 % belåning. Ved fakturakøb antager vi, at fakturaen sælges til kurs 97. Tallene er til at regne på. De er ikke Flex Fundings priser, og rente, gebyrer, depositum og andre tilbageholdelser er ikke med. |
|---|
Ved factoring giver 85 % belåning 85.000 kr. i finansiering. De sidste 15.000 kr. er en sikkerhedsmargin på en sikringskonto, ikke et gebyr. De frigives efter aftalens vilkår, når kunden har betalt.
Ved fakturakøb til kurs 97 er købesummen 97.000 kr. De 3.000 kr. i forskel er prisen for at sælge fakturaen. Nogle aftaler har en fast kurs, andre en pris, der afhænger af, hvor længe fakturaen er finansieret. Kursen siger dog ikke alene, hvad du får udbetalt: kræver aftalen et depositum eller en tilbageholdelse, bliver det udbetalte beløb mindre end købesummen. Tallene kan ikke sammenlignes som pris, fordi kredittiden ikke er angivet ved fakturakøb.
Hvis kunden går konkurs
Antag, at kunden går konkurs og ikke betaler de 100.000 kr. Figuren viser, hvad der sker i de to modeller.

Ved factoring med regres får du aldrig de sidste 15.000 kr. udbetalt. Du står derfor uden betaling for hele fakturaens 100.000 kr. og har desuden betalt renter. Ved fakturakøb uden regres beholder du de 97.000 kr., og finansieringspartneren bærer tabet inden for aftalens vilkår. Om finansieringspartneren har dækket risikoen med en kreditforsikring, afhænger af aftalen. Er fakturakøbet med regres, kan finansieringspartneren i stedet kræve, at du tilbagekøber fakturaen.
Hvis kunden reklamerer
Antag i stedet, at kunden nægter at betale 30.000 kr. af fakturaen på grund af mangler ved leverancen. Her bærer du risikoen i begge modeller. Ved factoring falder belåningsgrundlaget, og du kan skulle indbetale forskellen. Ved fakturakøb skal du tilbagebetale den del af købesummen, der svarer til det bestridte beløb, eller få det modregnet i næste afregning. Uden regres er du kun beskyttet mod kundens manglende betalingsevne, altså at kunden ikke kan betale. Du er ikke beskyttet mod manglende betalingsvilje, altså at kunden ikke vil betale.
Fire forhold afgør, hvem der bærer risikoen
Regres. Med regres kan finansieringspartneren kræve, at du betaler den udbetalte finansiering tilbage med påløben rente, hvis en faktura ikke bliver betalt. Uden regres har finansieringspartneren givet afkald på det krav, når kunden ikke kan betale.
Kreditforsikring. Det er en forsikringsaftale mellem dig eller din partner og et forsikringsselskab, med egne vilkår, selvrisiko og undtagelser. Den er ikke det samme som regres: er der knyttet en kreditforsikring til en aftale med regres, hæfter du stadig over for factoringselskabet. Hvad forsikringen dækker, gennemgår vi i guiden om kreditforsikring ved factoring.
Indsigelser og modregning. Finansieringspartneren får ikke bedre ret, end du havde. Kunden kan som udgangspunkt gøre de samme indsigelser gældende over for den nye kreditor og kan modregne med et modkrav mod dig. Det gælder dog ikke et modkrav, som kunden først har erhvervet, efter at kunden fik kendskab til overdragelsen. Modkrav, der endnu ikke er forfaldne, har egne tidsgrænser.
Aftalen. Hvilke kunder og fakturaer der er omfattet, hvilke frister der gælder for at melde forsinket betaling og tvister, og hvad der udløser tilbagekøb, står i aftalen og ikke i produktets navn.
Vores vurdering: I praksis er den vigtigste forskel, hvem der bærer tabet og indsigelserne. Pris kan du sammenligne i et regneark. Regres og indsigelser kan du ikke regne dig frem til, og de afgør, hvad en konkurs eller en reklamation koster dig. Brug kun “uden regres” som argument, hvis du har læst, hvilke situationer aftalen faktisk dækker. |
|---|
Regnskab i hovedtræk
Regnskabet følger aftalens indhold og ikke produktets navn. Ved belåning ejer du fortsat fakturaerne og bærer normalt risikoen. De bliver som udgangspunkt stående som tilgodehavender i balancen, og det beløb, du får udbetalt, står som gæld. Ved salg afgår fakturaerne, når ejerskab og risiko reelt er overgået til finansieringspartneren. Ved fakturakøb med regres er risikoen ikke reelt overgået, og så bliver fakturaerne typisk stående. At fakturaerne er kreditforsikret, afgør ikke i sig selv, hvem der ejer dem.
Derfor forbedrer factoring ikke automatisk dine nøgletal. Effekten afhænger af, om fakturaer afgår af balancen, og af, hvad du bruger pengene til. Bogføring og kontoplan afhænger af aftalen. Lad din revisor gennemgå aftalen og momsbehandlingen, før du bogfører.
Hvilken løsning passer til dig, og hvad skal du tjekke i aftalen?
Fem spørgsmål, der peger mod den rigtige løsning
Tag dem i denne rækkefølge.
Er behovet løbende eller enkeltstående? Factoring er særligt relevant ved løbende fakturering og et tilbagevendende likviditetsbehov. Vil du sælge én eller nogle udvalgte fakturaer, ligger fakturakøb nærmere.
Vil du beholde eller overdrage risikoen for, at kunden ikke kan betale? Det er et spørgsmål om regres og eventuel kreditforsikring.
Hvem skal følge op på betalingerne? Ved factoring kan factoringselskabet håndtere debitoropfølgningen. Ved fakturakøb overtager finansieringspartneren administrationen.
Kan fakturaerne overhovedet overdrages? Et pantsætningsforbud i kundens kontrakt eller et virksomhedspant i fordringerne kan stå i vejen.
Skal fakturaerne ud af balancen? Det kræver et reelt salg, hvor ejerskab og risiko overgår til finansieringspartneren. Er købet med regres, bærer du stadig risikoen, og så bliver fakturaerne typisk stående. Spørg din revisor, før du vælger.
Aftalepunkter, du bør sammenligne
Tabellen viser, hvad du bør spørge til i de to typer aftaler, før du sammenligner dem.
Aftalepunkt | Factoringaftale (belåning) | Fakturakøbsaftale (salg) |
|---|---|---|
Pris | Rente af den udnyttede kredit plus gebyr | Købskurs, fast eller afhængig af kredittid, plus gebyr |
Udbetaling | Belåningsprocent; resten tilbageholdes på en sikringskonto | Udbetalingsprocent; evt. tilbageholdelse til slutafregning eller depositum |
Tab ved kundens manglende betalingsevne | Typisk dig; spørg til kreditforsikring | Med eller uden regres; spørg til hvilke kunder |
Grænser pr. kunde | Koncentrationsgrænse | Kreditlimit pr. kunde |
Forfaldne fakturaer | Overforfald: hvornår udgår fakturaen? | Hvordan håndteres sen betaling og inddrivelse? |
Hvilke fakturaer | Alle eller udvalgte? Hvilke er ikke belåningsværdige? | Enkeltfakturaer? Kræves leverancegodkendelse? |
Pant og forbud | Virksomhedspant, fordringspant, pantsætningsforbud | Samme forhold som ved factoring |
Binding og opsigelse | Løbetid, opsigelsesvarsel, gebyr ved opsigelse | Løbetid, opsigelsesvarsel, frigivelse af depositum |
Spørgsmål til udbyder og revisor
Til udbyderen: Er aftalen med eller uden regres, og for hvilke kunder? Præcis hvilke situationer udløser tilbagekøb? Hører en kreditforsikring til aftalen, og hvad er selvrisikoen? Hvilke frister gælder for at melde forsinkede betalinger og tvister?
Til din revisor: Skal fakturaerne stå i balancen efter denne aftale, og hvordan bogføres det udbetalte beløb? Hvordan behandles gebyr, rente og moms?
Hvornår passer det ikke?
Ingen af modellerne passer til alle fakturaer. Fakturaen skal vedrøre en leveret ydelse og være ubestridt. Bestridte fakturaer, overforfaldne fakturaer og acontofakturaer for arbejde, der ikke er udført, er ikke belåningsværdige. Har dine kunder pantsætningsforbud i deres kontrakter, eller har din bank pant i fordringerne, kan fakturaerne ikke uden videre overdrages. Og hvis dit problem er en lav avance og ikke en lang betalingsfrist, løser finansiering af fakturaerne ikke problemet. Den koster penge.
Hvad vi tilbyder
Flex Funding tilbyder både factoring og fakturakøb. Ved factoring finansieres dine fakturaer løbende. Typisk udbetales 70 til 90 procent af fakturabeløbet inden for to dage, mens resten udbetales, når kunden har betalt. Ved fakturakøb sælger du én eller flere udvalgte fakturaer til en aftalt kurs, og udbetalingen kan typisk ske inden for 1-2 arbejdsdage, når fakturaen og kunden er godkendt.
Om og hvordan tab ved manglende betaling er dækket, fremgår af den konkrete aftale. Pris, rente og øvrige vilkår fastsættes på baggrund af den konkrete vurdering. Du får det samlede tilbud, før du beslutter, om du vil gå videre.
Næste skridt
Tre guides tager dig videre, afhængigt af hvad du skal bruge dem til:
Factoring eller fakturakøb: Hvilken løsning passer til dig? hjælper dig med at vælge mellem de to modeller for din virksomhed.
Hvad koster factoring? viser, hvordan du regner rente og gebyr for en konkret faktura.
Sådan sælger du en faktura viser forløbet trin for trin, hvis du allerede ved, at du vil sælge fakturaer.

Lars Milland
Senior Client Director · 40 års erfaring med factoring og fakturakøb
Lars står klar til at hjælpe dig. Skriv til ham på mail med alle dine spørgsmål om factoring og fakturakøb, så vender han tilbage hurtigst muligt.
Ofte stillede spørgsmål
Skal alle dine fakturaer indgå i aftalen?
Det afhænger af aftalen. Nogle aftaler omfatter alle dine fakturaer, andre kun udvalgte kunder eller fakturaer. Ved fakturakøb vælger du typisk selv, hvilke fakturaer der sælges. Spørg, om du selv kan vælge, og hvilke fakturaer der skal holdes uden for.
Hvad er forskellen på en sikringskonto og et depositum?
En sikringskonto bruges ved factoring til den del af fakturaerne, der ikke er belånt, for eksempel de 15.000 kr. i eksemplet ovenfor. Et depositum er et sikkerhedsbeløb, som nogle fakturakøbsaftaler kan kræve, for eksempel en procentdel af kreditlimitten. Ingen af dem er en omkostning, men begge binder likviditet og frigives efter aftalens vilkår, så spørg, hvornår du får pengene.
Kan du have factoring og en bankkredit med pant i fordringerne?
Det afhænger af, om fakturaerne allerede er pantsat. Den samme faktura kan ikke være fuld sikkerhed for to finansieringer. Tal med banken, før du går videre.
Skal dine kunder vide, at du bruger factoring eller fakturakøb?
Som regel, ja. Underretningen beskytter overdragelsen mod dine øvrige kreditorer og afgør, hvem kunden kan betale til med frigørende virkning. Ved fakturakøb skal fakturaen derfor indeholde en tekst, også kaldet en transporterklæring, som oplyser kunden om, at fordringen er overdraget, og hvortil betalingen skal ske. Ved factoring overdrages fakturaen til sikkerhed, og aftalen fastlægger, hvordan kunden får besked.
Kilder
D.A.5.11.6.4 Fordringer og inddrivelse af fordringer (Den Juridiske Vejledning), Skatteforvaltningen, gengivet på tax.dk.
G.A.3.2.2.3.1 Udlæg i fordringer, der er borttransporterede (Den Juridiske Vejledning), Skatteforvaltningen, gengivet på tax.dk.
G.A.3.2.2.3.2 Transport i en fordring i stedet for udlæg (Den Juridiske Vejledning), Skatteforvaltningen, gengivet på tax.dk.
G.A.3.2.2.1.3.11.5 Prioritetskonflikter mellem virksomhedspant/fordringspant og andre rettigheder (Den Juridiske Vejledning), Skatteforvaltningen, gengivet på tax.dk.
Regnskabsmæssige forhold ved belåning eller salg af debitorer, BDO Danmark, Depechen, 30. oktober 2018.
Factoring og kreditforsikring (produktside), Flex Funding.
Har du fakturaer til erhvervskunder, der binder din likviditet? På produktsiden kan du læse mere om factoring hos Flex Funding.
Eller ring til os på telefonen: +45 89 87 60 60