Krediteringsprocent
Krediteringsprocent
Factoring
Krediteringsprocenten angiver den del af fakturabeløbene, der aldrig bliver betalt, ikke fordi debitoren ikke kan betale, men fordi beløbet reduceres af kreditnotaer, rabatter, bonusser, returvarer, reklamationer eller modregning.
Overvejer du factoring?
Se, hvordan factoring kan frigøre likviditet fra dine udestående fakturaer.
Uddybende forklaring
Sådan beregnes krediteringsprocenten
Krediteringsprocenten er kreditnotaer og andre reduktioner i procent af den samlede fakturering over en periode: reduktioner divideret med fakturering. Typiske kilder til reduktioner er:
kreditnotaer efter fejl eller returvarer
rabatter og bonusser, der gives efter fakturering
reklamationer over mangler eller forsinkelser
modregning, hvor kunden trækker et modkrav fra
Eksempel: 800.000 kr. af 10.000.000 kr.
Eksemplet er illustrativt. En virksomhed har faktureret 10.000.000 kr. over 12 måneder. I samme periode er 800.000 kr. gået til kreditnotaer, rabatter og reklamationer. Krediteringsprocenten er dermed 800.000 divideret med 10.000.000, altså 8 %.
Krediteringsprocent og belåningsprocent
Den del af fakturaerne, der ikke belånes, er en sikkerhedsmargin på sikringskontoen, og den skal mindst kunne dække de beløb, der erfaringsmæssigt forsvinder. Derfor er krediteringsprocenten et af de vigtigste input til belåningsprocenten. Med 8 % som i eksemplet må en stor del af fakturabeløbet blive stående som sikkerhedsmargin, så belåningsprocenten typisk bliver lavere. En lav krediteringsprocent og få reklamationer giver omvendt grundlag for en højere belåning.
Hvad krediteringsprocenten ikke viser
Den siger intet om, hvorvidt kunderne kan betale. Manglende betalingsevne hører under debitorrisiko og ikke under krediteringsprocenten.
Hvordan tallet opgøres, og over hvilken periode, afhænger af aftalen og af udbyderen.
Den fortæller ikke, hvorfor beløbene forsvinder. Bag tallet kan ligge fejl, returvarer eller reklamationer, og det er værd at se på årsagerne.
Krediteringsprocent ved factoring og fakturakøb
Ved factoring reducerer en kreditnota belåningsgrundlaget, og er kreditten allerede udnyttet, kan virksomheden blive nødt til at indbetale forskellen. Ved fakturakøb skal virksomheden typisk refundere den del af købesummen, der svarer til kreditnotaen, eller den modregnes i næste afregning, jf. tilbagekøb. Kreditnotaer tæller desuden normalt med som dokumenter i factoringgebyret. Den konkrete behandling fremgår af den enkelte aftale.
Læs også i vores guides
Vigtigt at vide
Hvad tæller med i krediteringsprocenten?
Kreditnotaer og andre reduktioner af fakturabeløbet, fx rabatter, bonusser, returvarer og beløb, kunden modregner. Selve manglende betalingsevne hører ikke med, for den handler om kreditrisiko og ikke om reduktion af beløbet.
Over hvilken periode beregnes den?
Over en periode, fx tolv måneder som i eksemplet ovenfor. Kreditnotaer og andre reduktioner i perioden sættes i forhold til den samlede fakturering i samme periode.
Kilder
Den Danske Ordbog: kreditnota, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Den Juridiske Vejledning, A.B.3.3.1.2 Faktureringspligten, Skatteforvaltningen.
Reklamation, Lex, Danmarks Nationalleksikon.
Modregning, Lex, Danmarks Nationalleksikon.