Erhvervslån efter formål - finansiering til din virksomheds næste skridt
Finansieringsbehovet er forskelligt fra virksomhed til virksomhed - men fælles er behovet for et erhvervslån, der passer til virkeligheden i din forretning.
Hos Flex Funding kan du få et fleksibelt erhvervslån til virksomhedens konkrete formål - fx køb af erhvervsejendom, køb af virksomhed, skat og moms eller nye maskiner og udstyr.
Hvad er formålet med dit erhvervslån?
Når du søger erhvervsfinansiering, spørger vi altid ind til formålet med lånet.
Det er med til at afgøre, hvordan vi sammensætter din løsning - fra løbetid og afdragsprofil til hvor meget du kan låne, og om lånet skal bruges til investering, vækst eller midlertidig likviditet.
Typiske formål kan være:
Køb eller omfinansiering af erhvervsejendom
Finansiering af køb af virksomhed
Midlertidig likviditet til skat og moms
Investering i maskiner, udstyr og andre anlægsaktiver
Generel vækst- og driftsfinansiering
Opbygning af lager, markedsføring eller ansættelse af nye medarbejdere
På de enkelte undersider går vi i dybden med de vigtigste formål, vi ser hos små og mellemstore virksomheder.
Erhvervslån til erhvervsejendom
Mange virksomheder bruger et erhvervslån til at købe, ombygge eller omlægge finansieringen af en erhvervsejendom.
Det kan handle om at samle finansiering ét sted, frigøre likviditet eller skabe bedre rammer for drift og vækst.
Sådan kan et lån til erhvervsejendom se ud
Lån til køb eller omfinansiering fra typisk 500.000 kr. og opefter, afhængigt af ejendom og virksomhed.
Løbetid typisk 3-10 år, afhængigt af ejendomstype og virksomhedens økonomi.
Mulighed for afdragsfri periode i starten, hvis der er ombygning eller flytning.
Sikkerhed kan f.eks. være pant i ejendom eller virksomhedens øvrige aktiver, afhængigt af case.
Eksempel
En produktionsvirksomhed køber ny erhvervsejendom til 8 mio. kr.
De finansierer 5 mio. kr. via realkredit og 2 mio. kr. via et erhvervslån.
Med 7 års løbetid giver det en fast månedlig ydelse, der passer til virksomhedens driftsbudget, samtidig med at de får bedre rammer til at vækste.
Et målrettet erhvervslån til erhvervsejendom kan give dig mere fleksibel finansiering end et klassisk realkreditlån alene.
Hvornår er et lån til erhvervsejendom relevant?
Et målrettet lån til erhvervsejendom er typisk relevant, når du vil købe nye lokaler, omlægge dyr bankfinansiering eller frigøre kapital bundet i en eksisterende ejendom.
Det kan også være interessant, hvis du i dag lejer lokaler, men ønsker at eje selv for at få mere stabilitet og mulighed for langsigtede forbedringer.
Sådan vurderer vi virksomhed, ejendom og sikkerhed
Når vi ser på finansiering af erhvervsejendom, kigger vi både på virksomhedens økonomi, ejendommens værdi og den sikkerhed, der kan stilles. Vi vurderer bl.a. indtjening, soliditet, eksisterende gæld, ejendomstype og lejeindtægter, hvis ejendommen er udlejet.
Det giver os et samlet billede af, hvor stort et lån der er realistisk, og hvilke vilkår vi kan tilbyde.
Muligheder ved omlægning af eksisterende lån
Har du allerede realkredit- eller banklån i din erhvervsejendom, kan en omlægning være relevant, hvis renteniveauet har ændret sig, løbetiden ikke længere passer, eller du vil reducere de månedlige ydelser.
I nogle tilfælde kan et erhvervslån kombineret med en justering af realkreditlånet give en mere fleksibel finansiering, hvor du både sænker ydelsen og frigør kapital til andre investeringer i virksomheden.
Ofte kombinerer vi erhvervsejendomslånet med virksomhedens øvrige finansiering, så du får en samlet løsning, der passer til din likviditet.
Vil du endnu mere i dybden med finansiering af erhvervsejendom - inkl. flere eksempler og typiske spørgsmål kan du læse videre på vores underside om lån til erhvervsejendom.
Erhvervslån til maskiner og udstyr
Investering i nye maskiner, produktionsudstyr eller teknologi er ofte nødvendig for at øge kapacitet, effektivitet eller kvalitet i virksomheden.
Med et erhvervslån til maskiner og udstyr kan du fordele investeringen over tid, så afdragene følger den indtjening, aktivet skaberMed et erhvervslån til maskiner og udstyr kan du fordele investeringen over tid, så afdragene følger den indtjening, aktivet skaber.
Sådan kan lånet skrues sammen
Lån til investeringer fra typisk 100.000 kr. og opefter, afhængigt af behov.
Løbetid typisk 2-7 år, tilpasset aktivets forventede levetid.
Fast ydelse hver måned, så det er nemt at budgettere.
Sikkerhed kan fx være pant i maskinerne eller virksomhedens øvrige aktiver, afhængigt af case
Typiske investeringer vi finansierer
Produktionsmaskiner og specialudstyr
Varebiler og andet transportudstyr
IT‑udstyr, software og teknologiløsninger
Opgradering eller automatisering af eksisterende anlæg
Eksempel
En håndværksvirksomhed vil købe nyt værkstedsudstyr til 300.000 kr.
Med et erhvervslån over 5 år får de en fast månedlig ydelse, som kan dækkes af den ekstra indtjening, udstyret skaber – uden at tømme virksomhedens likviditet
Hvornår giver lån mere mening end leasing?
Et lån kan være oplagt, hvis du ønsker at eje udstyret fra dag ét, vil undgå bindinger i en leasingaftale eller gerne vil kunne tilpasse afdragene til virksomhedens sæson eller ordretilgang.
Vil du dykke ned i flere eksempler, fordele og overvejelser ved lån til maskiner og udstyr, kan du læse videre på vores underside om lån til maskiner og udstyr.
Erhvervslån til skat og moms
Likviditetspres i forbindelse med betaling af skat, moms og andre afgifter er en velkendt udfordring for mange ellers sunde virksomheder.
Med et erhvervslån til skat og moms kan du udjævne udsving i din likviditet i stedet for at tømme kassekreditten.
Et lån til skat og moms kan fx være relevant, når:
momsafregningen i enkelte kvartaler giver et ekstra stort træk på likviditeten
du har investeret i lager, markedsføring eller medarbejdere og derfor midlertidigt mangler likviditet, når skatter og afgifter forfalder
du vil undgå rykkerbreve, renter og dialog med Skattestyrelsen, fordi betalingerne ligger lige på kanten
Typisk er løbetiden kortere end ved andre erhvervslån - ofte 6 til 24 måneder - så lånet hurtigt bliver afviklet igen, når likviditeten er normaliseret.
Situation
Uden finansiering
Med erhvervslån
Skyldig moms
120.000 kr. betales på én gang ved forfald
120.000 kr. betales på én gang ved forfald
Likviditet i måneden hvor momsen forfalder
Stort træk på kassekreditten eller behov for at udskyde betalinger til leverandører
Mindre træk på kassekreditten, fordi beløbet fordeles i 12 mindre ydelser
Risiko
Risiko for rykkergebyrer og morarenter, hvis beløbet ikke kan betales til tiden
Mindre risiko for gebyrer, fordi skatter og afgifter betales rettidigt
Eksemplet er forenklet. Den konkrete ydelse afhænger blandt andet af løbetid, rente og virksomhedens økonomi -men pointen er, at et erhvervslån kan udjævne store udsving i likviditeten, når skat og moms forfalder
Hvis du vil dykke længere ned i finansiering af skat, moms og andre afgifter - med flere eksempler, fordele og faldgruber samt svar på de mest almindelige spørgsmål - kan du læse videre på vores side om lån til skat og moms. Her gennemgår vi, hvornår det giver mening at låne, hvordan vi vurderer din virksomhed, og hvordan processen fra ansøgning til udbetaling ser ud.
Erhvervslån til køb af virksomhed
Virksomhedskøb kræver ofte en fleksibel finansiering, der kan kombineres med egenkapital og eventuelt bankfinansiering.
Her kan et fleksibelt erhvervslån via Flex Funding være det ekstra lag finansiering, der gør generationsskifte eller virksomhedskøb muligt.
På undersiden om “lån til køb af virksomhed” går vi bl.a. ind i:
Hvordan finansiering til køb af virksomhed typisk sammensættes
Hvad vi lægger vægt på i vurderingen af virksomhedskøb
Hvordan processen for ansøgning og udbetaling foregår
Hvad kan et erhvervslån til køb af virksomhed bruges til?
Når du køber en eksisterende virksomhed, er formålet afgørende for, hvordan finansieringen skrues sammen. Et erhvervslån til køb af virksomhed kan bruges til at understøtte selve overtagelsen og sikre, at der også er luft i økonomien efterfølgende.
Et erhvervslån kan fx anvendes til:
Køb af aktier eller anparter i en eksisterende virksomhed
Generationsskifte i familieejede eller ejerledede virksomheder
Indtræden af ny partner eller udtræden af eksisterende ejer
Delvis finansiering af virksomhedsovertagelse
Frigørelse af likviditet efter opkøb til drift og vækst
Sådan kan lånet skrues sammen
Lån til køb af virksomhed fra typisk 500.000 kr. og opefter, afhængigt af virksomhed og transaktion.
Løbetid typisk 3–7 år, tilpasset virksomhedens indtjening og den samlede finansiering.
Fast ydelse hver måned, så økonomien er nem at budgettere.
Mulighed for afdragsfrihed i en indledende periode, fx i forbindelse med overtagelse eller generationsskifte.
Sikkerhed kan fx være pant i virksomhedens aktiver, anparter eller anden relevant sikkerhed, afhængigt af case.
Eksempel
En iværksætter overtager en veletableret servicevirksomhed for 3,5 mio. kr.
Med et erhvervslån på 750.000 kr. over 5 år får køber en fast månedlig ydelse, der kan dækkes af virksomhedens løbende indtjening – samtidig med at der bevares likviditet til drift og udvikling.
Hvornår er et erhvervslån til køb af virksomhed relevant?
Et erhvervslån er ofte relevant, når:
Du har fundet en sund virksomhed med stabil indtjening
Banken ikke kan eller vil finansiere hele købet alene
Du ønsker at bevare likviditet til drift efter overtagelsen
Købet sker som led i et generationsskifte
Der er behov for fleksibilitet i finansieringen
Klar til at komme videre?
Vil du høre mere om, hvordan et erhvervslån kan indgå i finansieringen af dit virksomhedskøb, er du altid velkommen til at tage kontakt eller starte med en uforpligtende ansøgning.
Sådan ansøger du om erhvervslån hos Flex Funding
Du kan ansøge om erhvervslån online på få minutter.
Herefter vurderer vi din virksomhed og formålet med finansieringen og vender hurtigt tilbage med en indikation på rammer og vilkår.
Typisk forløb:
Udfyld ansøgningen med oplysninger om virksomhed og låneformål
Vi gennemgår materialet og kontakter dig ved behov for supplerende info
Du modtager et konkret lånetilbud med fast rente og vilkår
Når aftalen er på plads, udbetales lånet, og investorerne får adgang til casen via vores crowdlending-platform.
Find det rigtige lån til dit formål
Uanset om du står over for et virksomhedskøb, et ejendomskøb, investering i nyt udstyr eller en udfordring med skat og moms, kan et erhvervslån være en måde at skabe ro og handlefrihed på.
Brug denne side som indgang til de specifikke formål, og klik videre til den underside, der passer bedst til din situation – eller kontakt os, hvis dit behov ikke passer i nogen standardkategori.
