INTERESSEKONFLIKTER
Gældende fra:
23. januar 2023
Flex Funding opretholder og anvender effektive interne regler til forebyggelse af interessekonflikter i henhold til Crowdfunding Forordningens Artikel 8, som regulerer forebyggelse af interessekonflikter.
Udbud af et lån
Flex Funding har ikke haft og har ingen interesser i noget crowdfunding udbud på vores markedsplads. Dette er heller ikke tilladt efter Crowdfunding Forordningen.
Investering i lån
Flex Funding accepterer som crowdfundingtjenesteudbyder, at egne kapitalejere, herunder kapitalejere der besidder 20% eller mere af aktiekapitalen eller stemmerettighederne (inklusiv fysiske eller juridiske personer, der er knyttet til disse kapitalejere, herunder bestyrelse og direktion), medlemmer af Flex Fundings bestyrelse og direktion samt ansatte, må have interesser som investorer i crowdfundingudbud på markedspladsen. Disse investorer foretager investeringer på samme vilkår som for andre investorer, og de nævnte personer nyder ikke nogen fortrinsbehandling eller privilegeret adgang til oplysninger. De nævnte personer kan deltage som investorer i de udbudte projekter via AutoInvest eller med manuelle bud. Det kan hænde, at de nævnte personer deltager i forbindelse med topping-up af et lån, dvs. hvis der ikke er tilstrækkeligt med øvrige investorer til at finansiere et lån, kan en eller flere af de nævnte investorer træde til og afgive bud med henblik på at finansiere det manglende beløb. Det vil fremgå af hvert specifikt crowdfundingudbud om de nævnte personer har mulighed for at deltage som investorer i projektet.
Interne regler til forebyggelse af interessekonflikter
Flex Funding har taget alle nødvendige skridt til at forebygge, identificere, håndtere og oplyse om interessekonflikter mellem Flex Funding selv som crowdfundingtjensteudbyder og de ovennævnte kapitalejere, bestyrelse, direktion og ansatte eller fysiske eller juridiske personer, der er knyttet til dem gennem kontrol som defineret i crowdfundingforordningen, i EU-direktiv 2014/65/EU, og Flex Fundings kunder eller mellem en kunde og en anden kunde. Flex Funding kan oplyse, at der ikke er identificeret interessekonflikter i dette crowdfundingprojekt.
Flex Funding har udarbejdet interne regler til forebyggelse af interessekonflikter i henhold til crowdfunding forordningen.
Oplysningsforpligtelse
Flex Funding vil oplyse dens kunder, hvis der konstateres reelle interessekonflikter. I givet fald vil der under projektet blive givet en beskrivelse af interessekonflikterne og de dermed forbundne risici for kunderne.