Information om prisfastsættelse af lån
Prissætning ved låneoprettelse
Flex Funding ønsker at sikre, at rentefastsættelsen på nye lån på markedspladsen er fair og kvalificeret.
Ved fastsættelse af renten på et nyt lån på Flex Fundings markedsplads for lån anvendes resultatet af en scoringsmodel. Metoden fremgår af ”Information om modeller til at beregne risikoklasse”, som er offentliggjort på vores website. Den anbefalede rente på et lån beregnes på basis af variabler som risikofri rente, kapitalomkostninger, estimeret kreditrisiko, etc. og reduceret for lavere estimeret kreditrisiko, hvis der stilles fuldgode sikkerheder for et lån.
Løbetid 12-36 måneder | A+ | A+ | A | A | B | B | C | C | C- | C- |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Risikofrie rente | 3,88 | 3,88 | 3,88 | 3,88 | 3,88 | 3,88 | 3,88 | 3,88 | 3,88 | 3,88 |
Kapitalomkostninger | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 |
Kredit risiko | 0,10 | 0,00 | 0,50 | 0,10 | 1,00 | 0,50 | 3,00 | 1,00 | 5,00 | 2,00 |
Likviditetstillæg | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 |
Risikotillæg (margin) | 0,50 | 0,10 | 0,50 | 0,10 | 1,50 | 0,10 | 1,50 | 0,10 | 1,50 | 0,10 |
Långivningsprovision | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 |
Låntagers rente | 7,78 | 7,28 | 8,18 | 7,38 | 9,68 | 7,78 | 11,68 | 8,28 | 13,68 | 9,28 |
Løbetid og Risikoklasser | A+ | A+ | A | A | B | B | C | C | C- | C- |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Risikofrie rente | 4,42 | 4,42 | 4,42 | 4,42 | 4,42 | 4,42 | 4,42 | 4,42 | 4,42 | 4,42 |
Kapitalomkostninger | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 | 1,80 |
Kredit risiko | 0,10 | 0,00 | 0,50 | 0,10 | 1,00 | 0,50 | 3,00 | 1,00 | 5,00 | 2,00 |
Likviditetstillæg | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 | 0,50 |
Risikotillæg (margin) | 0,50 | 0,10 | 0,50 | 0,10 | 1,50 | 0,10 | 1,50 | 0,10 | 1,50 | 0,10 |
Långivningsprovision | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 | 1,00 |
Låntagers rente | 8,32 | 7,82 | 8,72 | 7,92 | 10,22 | 8,32 | 12,22 | 8,82 | 14,22 | 9,82 |
Ovennævnte rentesatser er opgivet i procent p.a.
Baseret på den opgivne rente for en risikoklasse beregnes prisfastsættelsen ud fra en risikobaseret tilgang, idet der tages hensyn til tilstedeværelsen af sikkerhed eller garantier. Eksempel: Et lån på 1.000.000 kr. med en løbetid på 48 måneder er sikret med pant i en ejendom, hvor sikkerhedsværdien vurderes at være DKK 600.000. Risikoklassen er B. Det aktuelle rentespænd for risikoklasse B er 10,22% p.a., hvis låner er usikret og 8,32%, hvis det er fuldt sikret. Renten bliver således: (10,22% / 1.000.000 x 400.000) + (8,32% / 1.000.000 x 600.000 x 8,32%) = 4,08% + 4,99% = 9,07% p.a. Når et lån bliver effektueret betaler låntager et etableringsgebyr. Investorerne betaler ingen omkostninger i forbindelse med formidling af et nyt lån på crowdfunding platformen.
Prissætning af et formidlet lån efter låneoprettelse
Investorerne betaler en långivningsprovision på 1 procentpoint af den til enhver tid værende restgæld på en låneandel. Provisionen dækker Flex Fundings omkostninger til administration, overvågning og rapportering for låneandelen. Hvis låntager eksempelvis opnår en årlig rente på 8,00% ved bud på et lån, vil den årlige rente reelt være 7,00% efter betaling af 1 procentpoint provision til Flex Funding. Provisionen fratrækkes automatisk i den månedlige rentebetaling for en låneandel. Der opkræves kun provision af betalte renter.
Investorerne betaler ikke yderligere provisioner eller gebyrer for lån end långivningsprovisionen angivet ovenfor for de lån, der tilbagebetales efter tilbagebetalingsplanen eller indfris før tid.
Såfremt et lån misligholdes foretager Flex Funding en vurdering af, om en tvangsinddrivelse af fordringen plys skyldige renter via inkasso kan betale sig i forhold til forventede omkostningerne. I vurderingen indgår værdien af stillede sikkerheder ved en tvangsrealisation. Såfremt Flex Funding anmoder en advokat, inkassobureau e.l. om at inddrive gælden over for låntager, herunder at tvangsrealisere sikkerheder, modregnes alle eksterne omkostninger i det modtagne provenu til investorerne. Derudover beregner Flex Funding sig et gebyr forholdsmæssigt over for alle investorerne baseret på anvendte timer.
Hvis en investor sælger en låneandel, betaler investor 0,75% i kurtage. Kurtagen udgør 0,75% af den samlede handelsværdi. Såfremt der måtte være uoverensstemmelser i ovennævnte angivne provisioner, gebyrer og kurtager og Flex Fundings prisliste, er prislisten til enhver tid gældende.