Hvordan kreditvurderer I virksomhederne?

Flex Funding har et team af kreditspecialister med mange års erfaring fra bankerne. De kreditvurderer alle låneansøgninger. Dem som vurderes som kreditværdige tildeles en risikoklassifikation baseret på interne kreditvurderingsmodeller og vurderinger fra eksterne kreditbureauer o.l.

Der kræves personlig kaution på næsten alle vores lån og ofte også supplerende sikkerheder i form af pant i ejendom, driftsmidler, o.l.

Vores kreditspecialister vurderer også værdien af sikkerhederne, og hvad de kan realiseres for, hvis virksomheden mod forventning får problemer med at tilbagebetale lånet.