Folkeinvest Formidling bliver en del af Flex Funding – en ny æra for crowdlending i Norge

9. maj 2025

Flex Funding A/S i Danmark har indgået aftale om køb af Folkeinvest Formidling AS i Norge. Det er hensigten, at Folkeinvest Formidling skal integreres med Flex Funding med henblik på at realisere synergier til gavn for vores kunder i Norge og Danmark. 

Hermed kan vi nu gøre det muligt for långiverne at investere i attraktive lån i både Norge og Danmark ligesom den fælles kundeportefølje styrker mulighederne for at finde finansiering til udvikling og vækst for vores virksomheder. 

Flex Funding er Danmarks største og førende crowdlending-platform og købet er det første tiltag i strategien om at blive den ledende formidler af lån til små og mellemstore virksomheder i Norden gennem crowdfunding. 

Overgangen markerer begyndelsen på et nyt kapitel for både investorer og virksomheder med fokus på vækst, innovation og flere attraktive investeringsmuligheder. 

“Vi ser frem til at byde alle vores nye norske kunder og vores nuværende kunder velkommen til en endnu stærkere crowdfundingplatform, hvor vi kan tilbyde vores investorer endnu flere investeringsmuligheder i lån til kreditværdige virksomheder og hvor virksomhederne får adgang til at få finansieret deres behov for udvikling og vækst fra en endnu større kreds af investorer” udtaler adm. direktør Henrik Vad. 

Folkeinvest Formidlings IT-platform vil gradvist blive udfaset, men alle eksisterende lån og investeringsaftaler forbliver uændrede. Yderligere information vil blive offentliggjort efterhånden som integrationen gennemføres.  

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os her: E-mail: info@flexfunding.com Telefon: +45 89 87 60 60  

Om Flex Funding 

Flex Funding blev etableret i 2013 da finanskrisen havde gjort det både dyrere og sværere for bankerne at låne penge ud. Mange små og mellemstore virksomheder kunne ikke få finansiering til udvikling og vækst. Samtidigt var der mange investorer, som søgte et attraktivt og stabilt afkast af deres penge med få omkostninger. Det løste Flex Funding.

Med Flex Fundings digitale crowdfunding platform fik private og professionelle investorer adgang til enkelt og billigt at låne penge direkte til kreditværdige virksomheder. Og med de løbende stramninger af bankernes kreditpolitik og uro på aktiemarkederne er Flex Fundings koncept i dag endnu mere aktuel som et seriøst alternativ.

Flex Funding er Danmarks største og førende crowdfundingplatform med positivt gennemsnitligt årligt afkast for investorerne siden starten. Flex Funding er Danmarks største og ledende crowdfundingplatform, hvor investorernes årlige gennemsnitlige afkast har været positiv i alle årene. Flex Funding er en finansiel virksomhed og har Finanstilsynets godkendelser som betalingsinstitut (PSD2) og som crowdfundingtjenesteudbyder (ECSP). Bag Flex Funding står et stærkt team med mangeårig erfaring fra førende online banker i Skandinavien.