Folkeinvest Formidling har blitt en del av Flex Funding.

Folkeinvest Formidling har nå blitt en del av Flex Funding. Vi er glade for å ønske deg velkommen som investor i vår plattform!

Hvad sker der i kreditvurderingen?

En kreditvurdering er en vurdering af din virksomheds økonomiske situation og betalingshistorik. Vi ser på faktorer som: 

  • Regnskaber og årsopgørelser

  • Likviditet og cash flow

  • Tidligere betalingshistorik

  • Eventuelle sikkerheder  

Disse oplysninger hjælper os med at forstå din virksomheds økonomiske sundhed og fastsætte en retfærdig individuel rente, der afspejler både risiko og muligheder, og giver dig en fair vurdering.

Vi kontakter naturligvis ikke din bank. Og du forbliver 100 % i kontrol over processen.

Hvorfor er personlig sikkerhed relevant?

I nogle tilfælde kan vi bede om personlig sikkerhed for at reducere risikoen og tilbyde bedre lånevilkår. Dette er ikke et udtryk for mistillid, men en måde at vise, at du tror på din virksomheds potentiale.

Hvordan kan du forberede dig?

Når du uploader dine dokumenter til os, er du allerede godt i gang med at give os det nødvendige overblik til en seriøs kreditvurdering.

For at gøre processen så smidig og præcis som muligt, anbefaler vi følgende:

  • Sørg for at dine regnskaber og saldobalancer er opdaterede og gennemarbejdede (det viser, at du har styr på din drift og økonomi)

  • Upload årsopgørelser og skatteoplysninger for de seneste år (det hjælper os med at forstå dit privatøkonomiske fundament, hvis personlig sikkerhed bliver relevant)

  • Hvis der er noget, du mangler eller er i tvivl om - så sig til. Vi vurderer helheden og går i dialog, hvis noget kræver uddybning.

  • Vær ærlig og tydelig i det, du sender

En gennemsigtig proces giver os de bedste forudsætninger for at tilbyde dig en løsning, der passer til dig.

Hvis du vil have et overblik over præcis hvilke dokumenter vi har brug for, og hvordan du finder dem, kan du læse mere her.