Studentermedhjælper i Finance
Vil du kickstarte din karriere inden for finans og økonomi i fintech?
Flex Funding søger en analytisk stærk og detaljeorienteret studentermedhjælper til vores Finance-team i København. Du bliver en central del af teamet, hvor du arbejder tæt sammen med vores CFO og understøtter alt fra bogholderi og budgetplanlægning til rapportering og compliance.
Flex Funding er en hurtigt voksende skandinavisk fintech-platform, der hjælper små og mellemstore virksomheder med smartere og mere fleksible finansieringsløsninger. Vi har ambitiøse vækstplaner i både Danmark, Norge og Sverige – og nu søger vi en engageret studentermedhjælper til vores Finance Team i København.
Om stillingen
Som studentermedhjælper i Finance vil du fungere som CFO-assistent og hjælpe med en bred vifte af opgaver inden for økonomi, finans og rapportering. Rollen giver stor læring inden for både finansiel styring, forretningsforståelse og compliance i en reguleret fintech-virksomhed.
Du hjælper med opgaver som:
Intern og ekstern rapportering til samarbejdspartnere og investorer
Budgetplanlægning og forecasting
Analyse af finansielle data og nøgletal
Bogholderi og afstemning
Understøttelse af compliance og regulatoriske processer
Optimering af interne finansielle processer og værktøjer
Ad hoc-analyser og præsentationsopgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en erhvervsøkonomisk eller finansiel uddannelse – og vigtigst af alt har du solid forståelse for grundlæggende bogføring og regnskab, herunder debit/kredit, og er klar til at anvende det i praksis.
Du er analytisk, struktureret og har et skarpt øje for detaljer
Du har styr på bogføringens grundprincipper og er fortrolig med debit/kredit
Du er fortrolig med Excel og trives med at arbejde i tal og modeller
Du tager ansvar og følger opgaver til dørs
Du kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
Erfaring med regnskabssystemer eller finansiel analyse er en fordel, men ikke et krav
Hvorfor Flex Funding?
Hos os bliver du en del af en af Skandinaviens mest spændende fintech-satsninger og får:
En fleksibel deltidsstilling på ca. 15–20 timer om ugen
Fleksibel arbejdstid med plads til eksamensperioder
Dyb indsigt i finansiel styring og investor relations i en reguleret fintech-virksomhed
En stejl læringskurve i et ambitiøst og skalerende miljø
Mulighed for at arbejde med reelle finansielle problemstillinger – ikke kun teori
Kontor i hjertet af København
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til mikkel.vegener@flexfunding.com. Vi glæder os til at høre fra dig!