Hvad er et netværkslån?
Virksomheder, foreninger, iværksættere og andre kan låne penge direkte fra deres eget netværk gennem Flex Funding.
I formulerer selv kravene til rente- og sikkerhedsvilkår, og vi stiller vores platform til rådighed og tager os af alt papirarbejdet og administrationen af lånet. Det er let og sikkert for alle parter.
Alle fra dit netværk kan investere fra 200 kr. og opefter, og det betyder, at dit projekt kan realiseres selv med mange små långivere.
De, der ønsker at investere, får tilsendt et privat link med en unik kode - en enkel og engagerende måde at invitere netværket med.
Hvis du ønsker et netværkslån, skal du blot udfylde vores låneansøgning, og vi behandler den hurtigst muligt. Angiv “Netlån” i lånebeskrivelsen.
Bruger - og kundebaseret netværkslån
Et bruger- og kundebaseret netværkslån giver skoler, klubber, virksomheder og institutioner mulighed for at finansiere projekter, samtidig med at brugere og kunder involveres og engageres.
Skal skolen have en ny skøjtebane? Eller mangler caféen nye møbler? Et netværkslån kan samle opbakning og skabe fællesskab.
Långiverne er ofte drevet af engagement og investerer for at støtte deres lokale fællesskab. Afkast er sjældent det vigtigste og derfor er det også en billig finansieringsform for låntager.
Alle kan deltage fra kun 200 kr. Det er netop sammenspillet af mange små og store lån, der gør projekterne mulige.

Engagér dit netværk
Lån fra loyale brugere, kunder, medlemmer eller pårørende og skab opbakning om dit projekt.
Fleksible vilkår
Lån fra loyale brugere, kunder, medlemmer eller pårørende og skab opbakning om dit projekt.
Lav adgangsbarriere
Få dit netværk med! Investering starter fra kun 200 kr.
Finansieret på 3 dage - takket være netværket
Vejle Idrætshøjskole brugte et netværkslån via Flex Funding til at finansiere et nyt udendørs aktivitetsområde. Lånet blev hurtigt godkendt og markedsført til skolens netværk gennem bl.a. tidligere og nuværende elever, forældre og lærere. Engagementet var så højt at hele beløbet var finansieret på bare tre dage. Læs historien.
Investorbaseret netværkslån
Et investorbaseret netværkslån henvender sig til virksomheder og organisationer med behov for finansiering af projekter, drift, udvikling eller investering.
Långiverne findes oftes i låntagerens netværk, men de kan også findes via investorportaler eller kapitalformidlere. De investerer primært for at opnå afkast.
For låntageren er det et godt alternativ til kapitalindskud fra ejerne - især ved kortsigtet finansiering eller når man ønsker at bevare ejerskab og kontrol.
Netværkslånet er også velegnet til udviklingsprojekter, hvor det kan erstatte komplekse selskabsstrukturer og minimere beskatning. Det kan også bruges af større investorer, der vil udnytte midler effektivt.
Låntageren fastsætter selv vilkår og sikkerheder således lånet tilpasses virksomhedens behov.
Har du spørgsmål om Netværkslån?
Få svar på de mest stillede spørgsmål om netværkslån – en enkel og engagerende måde at rejse kapital gennem dit eget netværk.