Erhvervsfinansiering til SMV’er – en standardmodel er ikke nok
I vores daglige arbejde møder vi ofte virksomheder med sunde forretningsmodeller og klare ambitioner, men som alligevel har svært ved at få adgang til finansiering. Ikke fordi idéerne mangler, men fordi de ikke passer ind i standardiserede kreditmodeller.
06. jan 13:42
SAMARBEJDE: Gennemsigtighed og overblik er afgørende i valg af erhvervsfinansiering.

Elise Schøyen
Jounalist
Flex Funding ønsker at bidrage til at idéer realiseres og værdiskabelse. Derfor har vi opbygget en måde at arbejde med finansiering på hvor ansvarlighed, faglighed og klare rammer er centrale.
Helhedsvurdering som grundlag for erhvervsfinansiering
Vores erfaring er, at et ensidigt fokus på regnskabstal sjældent giver et retvisende billede af en virksomheds reelle situation. Derfor arbejder vi med helhedsvurderinger, hvor drift, ejerskab, forretningsmodel, fremtidsudsigter og formålet med finansieringen indgår.
I stedet for at bygge videre på standardmodeller tilbyder vi en mere fleksibel, transparent og skræddersyet tilgang til finansiering – med løsninger, der er tilpasset virksomhedens virkelighed og kan fungere i praksis. Det kan også betyde, at den endelige løsning viser sig at være anderledes end virksomhedens oprindelige udgangspunkt.
Når en virksomhed søger finansiering hos Flex Funding, bliver den bedt om at dele en vis mængde oplysninger om sig selv. Det er ikke en barriere, men et nødvendigt grundlag for at kunne træffe bedre og mere ansvarlige beslutninger. På den måde kan finansieringen tilpasses virksomhedens konkrete situation frem for faste, generelle kriterier.
Erhvervsfinansiering med personlig rådgivning
I en tid, hvor stadig flere finansielle processer automatiseres, har Flex Funding valgt at fastholde personlig rådgivning som en central del af kreditprocessen.
Erfaringen er, at finansiering sjældent kan reduceres til standardiserede forløb. Hos Flex Funding begynder ethvert finansieringsforløb derfor med det vigtigste: en grundig dialog med virksomheden.
Før vi vurderer en lånemulighed eller anbefaler en løsning, tager vi os tid til at forstå, hvor virksomheden står i dag, hvilke ambitioner den har, og hvor den er på vej hen.
Som udgangspunkt indleder vi altid samarbejdet med en samtale, hvor vi spørger ind til virksomhedens aktuelle situation, låneformålet og de forventninger, ledelsen har til den kommende periode. Det handler ikke kun om tal i et regneark, men om at opnå et realistisk og nuanceret billede af både muligheder og udfordringer.
Vores rådgiveres ambition er derfor ikke blot at etablere lån, men at være en samarbejdspartner før, under og efter at finansieringen er på plads.
Formålet er at sikre, at vurderinger, vilkår og beslutninger er gennemskuelige, og at finansieringen er baseret på indsigt og faglige vurderinger – ikke blot modeller.
DIALOG: Hos Flex Funding er der altid mulighed for at tale med erfarne rådgivere.
Finansiering med et bredere perspektiv
For Flex Funding handler erhvervsfinansiering om mere end udlån. Det handler om at give virksomheder mulighed for at realisere idéer, udvikle sig og skabe værdi i samfundet.
Når virksomheder lykkes, bidrager det også til beskæftigelse, innovation og lokal værdiskabelse.
Det er i mødet mellem faglighed, dialog og fleksibilitet, at Flex Funding adskiller sig. Her formes finansieringen i samarbejde med virksomheden – ikke ud fra faste modeller.

