En overset måde at skabe løbende afkast og sprede risiko: Crowdlending

Hvorfor crowdlending kan give mening i en portefølje

Når mange begynder at investere, starter de typisk med aktier eller brede indeksfonde. Det gjorde jeg også selv. Men med tiden bliver mange investorer nysgerrige på, om det giver mening at sprede sine investeringer over flere forskellige typer aktiver. Det er her crowdlending kan blive interessant. Crowdlending er et renteprodukt og fungerer derfor anderledes end aktier. Hvor aktier ofte svinger meget i værdi undervejs, er crowdlending typisk mere fokuseret på løbende renteudbetalinger og tilbagebetaling af selve lånet over tid. For nogle investorer kan det derfor give en anden type ro og forudsigelighed i porteføljen.

Jeg har selv i mange år beskrevet min portefølje som en rugbrødsmad. Rugbrødet er de brede fonde. Pålægget er stabile enkeltaktier. Mayo’en er blandt andet guld og crowdlending, som potentielt kan give lidt ekstra spredning, hvis aktiemarkedet bliver uroligt. Det betyder ikke, at crowdlending er uden risiko. Det er stadig investering, og der kan opstå tab. Men for nogle kan det give mening som supplement til mere klassiske investeringer. Særligt hvis man gerne vil opbygge flere forskellige former for afkast og cashflow over tid.

Crowdlending som passiv indkomst

Noget af det, mange finder interessant ved crowdlending, er muligheden for at modtage løbende renteudbetalinger undervejs. Hvor afkast på aktier ofte er bundet op på kursstigninger over tid, kommer afkastet ved crowdlending typisk i form af renter og tilbagebetalinger på lånene. For nogle investorer kan det derfor føles mere konkret og håndgribeligt.

Det betyder ikke, at man bare kan læne sig tilbage uden risiko eller arbejde. Men crowdlending kan for nogle fungere som en måde at opbygge et mere løbende cashflow i porteføljen. Mange af lånene har samtidig relativt korte løbetider sammenlignet med eksempelvis boligmarkedet. Nogle løber kun 6–12 måneder, mens andre er længere. Det gør også, at pengene ikke er bundet i mange år ad gangen. Derudover kan man ofte komme i gang med relativt små beløb og gradvist opbygge sin portefølje over tid.

For mig handler passiv indkomst ikke om aldrig at arbejde igen. Det handler mere om at skabe flere økonomiske ben at stå på og lidt mere frihed i hverdagen.

Hvad skal man vide før man går i gang?

Crowdlending kan være en interessant måde at sprede sine investeringer på og potentielt skabe et løbende afkast undervejs. Men det er stadig investering, og investering er altid forbundet med risiko. Når man investerer i crowdlending, låner man penge ud til virksomheder eller projekter, og der er derfor også en risiko for, at et lån ikke bliver tilbagebetalt som forventet. Det er derfor en god idé at sprede sine investeringer over flere forskellige lån frem for at lægge alle pengene ét sted. Mange starter også med mindre beløb og bygger langsomt erfaring og forståelse op undervejs. Det kan samtidig være en fordel at sætte sig ind i ting som løbetid, risikovurdering, sikkerheder og tilbagebetalingsstruktur, før man investerer.

For mig giver crowdlending mening som et supplement til en bredere portefølje og ikke som det eneste sted, man placerer sine penge.

Fem gode ting ved crowdlending

Fem ting man skal være opmærksom på

1. Løbende renteindtægter (og afdrag)

2. Man kan starte med små beløb og gradvist bygge sin portefølje op over tid

3. Det giver ekstra spredning i porteføljen hvilket spreder risikoen

4. Der er meget få gebyrer, fx ingen kurtage på primære lån

5. Mange lån har relativt korte løbetider, ml 6-60 mdr. Gennemsnit på ca 35 mdr. 

1. Der er risiko for tab, hvis en virksomhed ikke kan tilbagebetale lånet

2. Crowdlending er ikke dækket af indskydergarantien som en bankkonto er

3. Det kan tage tid at opbygge god spredning i porteføljen pga begrænsning på antal udbudte lån. Her kan man kigge på den sekundære markedsplads. 

4. Nogle lån og virksomheder er mere risikofyldte end andre, så det kræver at man orienterer sig i risiko, sikkerheder og løbetid

5. Pengene er som udgangspunkt bundet i lånets løbetid, medmindre man kan sælge lånet videre på den sekundære markedsplads

Hvad kan man investere i? 

Når man investerer via crowdlending, investerer man typisk i lån til virksomheder, ejendomsprojekter eller andre typer finansiering gennem en platform. På nogle platforme kan man både investere i helt nye lån og købe eksisterende lån fra andre investorer. Det gør det muligt gradvist at opbygge en portefølje med forskellige typer lån, renter, løbetider og risikoprofiler. Nogle investorer foretrækker korte lån med hurtigere tilbagebetaling, mens andre går mere op i rente eller sikkerheder. For mange handler det også om fleksibilitet. At man både kan investere mindre beløb ad gangen og potentielt få adgang til investeringer, som man normalt ikke ville kunne investere i som privatperson.

Primær markedsplads

På den primære markedsplads investerer man direkte i nye lån, når de bliver udbudt på platformen. Det kan fx være lån til danske virksomheder, ejendomsprojekter eller andre typer finansiering. Her vil man typisk kunne se oplysninger om virksomheden, lånets størrelse, rente, løbetid, sikkerheder og risikovurdering, før man beslutter sig for, om man vil investere. Mange investorer bruger den primære markedsplads til gradvist at opbygge en portefølje af forskellige lån over tid.

Sekundær markedsplads

På den sekundære markedsplads kan investorer købe og sælge eksisterende lån mellem hinanden. Det betyder, at man potentielt kan komme hurtigere ind i flere forskellige lån, også selvom de allerede er finansieret på den primære markedsplads. Den sekundære markedsplads kan også give mere fleksibilitet, fordi man som investor i nogle tilfælde har mulighed for at sælge sine låneandele videre før lånets udløb. Priserne på lånene kan dog variere afhængigt af rente, løbetid, efterspørgsel og hvor meget af lånet der allerede er tilbagebetalt.

Hvordan læser man et lån?

Når man investerer i crowdlending, er det en fordel at lære at orientere sig i de oplysninger, der følger med hvert lån. Lidt ligesom når man læser om en aktie eller en investeringsfond, handler det om at forstå, hvad man investerer i, hvordan afkastet skabes og hvilke risici der følger med.

Nogle investorer går meget op i rente og potentielt afkast, mens andre primært kigger på sikkerheder, branche eller hvor lang tid pengene er bundet. Der er ikke nødvendigvis én rigtig måde at gøre det på, men mange ender med gradvist at finde deres egen tilgang undervejs.

Risiko: De fleste lån har en risikovurdering eller forskellige oplysninger, der kan hjælpe investorer med at vurdere sandsynligheden for, at lånet tilbagebetales som forventet. Generelt hænger højere risiko og højere rente ofte sammen. Det betyder også, at lån med meget høje renter typisk indebærer større usikkerhed.

Sikkerhed: Nogle lån er stillet med sikkerheder, fx pant i ejendom, aktiver eller personlige kautioner, mens andre er uden sikkerhed. Sikkerheder er ikke en garanti mod tab, men de kan have betydning for mulighederne for at få penge tilbage, hvis virksomheden får problemer med at betale lånet tilbage.

Rente: Renten er det afkast, man som investor potentielt modtager for at stille sine penge til rådighed. Nogle investorer foretrækker stabile lån med lavere rente og lavere risiko, mens andre søger højere renter og accepterer større udsving og risiko undervejs.

Løbetid: Løbetiden fortæller, hvor længe pengene forventes at være investeret i lånet. Nogle lån løber kun få måneder, mens andre kan løbe flere år. Kortere løbetider giver ofte hurtigere adgang til pengene igen, mens længere løbetider kan give mere stabile renteindtægter over tid.

Tilbagebetaling: Lån kan være bygget op på forskellige måder. Nogle tilbagebetales løbende med renter og afdrag hver måned, mens andre tilbagebetales samlet ved udløb. Det kan have betydning for, hvor ofte man modtager betalinger og hvordan cashflowet i porteføljen ser ud.

Branche: Mange investorer vælger også at kigge på, hvilke brancher virksomhederne opererer i. Nogle foretrækker fx ejendomme eller etablerede virksomheder, mens andre er mere åbne overfor vækstvirksomheder eller nye projekter. Også her handler det ofte om personlig risikovillighed og ønsket spredning i porteføljen.

Hvordan bygger man en crowdlendingportefølje op?

Mange starter relativt forsigtigt, når de begynder med crowdlending. Ikke nødvendigvis fordi investeringerne er mere komplicerede end andre investeringer, men fordi det tager lidt tid at finde sin egen tilgang til risiko, renter, løbetider og spredning. For nogle giver det mening at starte småt og lære platformen og lånetyperne at kende undervejs. Over tid vælger mange gradvist at sprede investeringerne over flere forskellige lån, virksomheder og brancher frem for at placere mange penge ét sted. 

Ligesom med andre investeringstyper handler det ofte mindre om at finde det “perfekte” lån og mere om at bygge en portefølje op, der samlet set passer til ens økonomi, risikovillighed og tidshorisont.

Hvor mange forskellige lån giver mening?

Mange investorer forsøger at sprede deres investeringer over flere forskellige lån for at mindske risikoen for store tab, hvis ét lån skulle få problemer. Hvor mange lån der giver mening afhænger blandt andet af, hvor stort et beløb man investerer for. Jo flere lån man spreder sig over, desto mindre betyder det enkelte lån typisk for den samlede portefølje.

Hvordan bygger man spredning op over tid?

Spredning behøver ikke ske på én gang. Mange bygger gradvist deres portefølje op over måneder eller år ved løbende at investere i nye lån. Nogle vælger at sprede på tværs af brancher, renter, løbetider og risikoniveauer, mens andre primært fokuserer på én bestemt type lån. For mange handler det mest af alt om ikke at blive for afhængig af én enkelt virksomhed eller ét enkelt projekt.

Hvor meget giver det mening at starte med?

Det afhænger både af økonomi, erfaring og temperament. Mange starter med mindre beløb for at lære platformen og investeringstypen bedre at kende. En fordel ved crowdlending er, at man ofte kan investere relativt små beløb ad gangen og gradvist øge sine investeringer, hvis man føler sig tryg ved det. For nogle giver det mening at starte meget forsigtigt og først senere tage stilling til, hvor stor en del af porteføljen crowdlending skal fylde.

Hvordan fungerer det i praksis når renter og afdrag kommer ind?

Når man investerer i crowdlending, modtager man typisk renter og eventuelle afdrag løbende undervejs i lånets levetid. Hvordan betalingerne præcist fungerer afhænger af det enkelte lån og dets struktur. Nogle lån tilbagebetales lidt ad gangen hver måned med både renter og afdrag, mens andre primært udbetaler renter undervejs og tilbagebetaler selve lånet til sidst. For mange investorer er det netop de løbende betalinger, der gør crowdlending interessant. Det kan føles mere konkret end investeringer, hvor afkastet primært ligger i kursstigninger på papiret. Mange vælger at geninvestere renter og tilbagebetalinger i nye lån for gradvist at opbygge en større portefølje over tid. Andre bruger betalingerne som et supplement til deres øvrige økonomi eller opsparing.

Det er dog vigtigt at huske, at betalingerne ikke er garanterede. Hvis en virksomhed får økonomiske problemer, kan betalinger blive forsinkede eller helt udeblive. Crowdlending er derfor stadig investering og forbundet med risiko.