Generelle vilkår og betingelser
Version:
11
Gældende fra:
12. september 2024
Disse ’Generelle Vilkår og Betingelser’ (herefter ’Vilkår’) gælder for alle kunder i Flex Funding, samt kunder fra samarbejdspartnere, der anvender Flex Fundings platform for lånebaseret crowdfunding i enten navn af Flex Funding eller eget valgt navn – herefter benævnt ”Flex Funding” og danner grundlaget for forholdet mellem kunden og Flex Funding.
Disse Vilkår suppleres af de særskilte SÆRLIGE VILKÅR FOR INVESTERING I LÅN SIKRET MED TABSGARANTI FRA DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSFOND / DEN EUROPÆISKE GARANTIFOND, som er offentliggjort på www.flexfunding.com.
Flex Fundings digitale platform og markedsplads for lån matcher juridiske personer (Låntagere i form af selskaber, foreninger, fonde mv.) der har en LEI-kode (Legal Entitny Identifier) og et nationalt selskabsregistreringsnummer, i Danmark et CVR-nr.) med fysiske personer (IkkeErfarne og Erfarne investorer med et CPR-nr.) og juridiske personer (Erfarne-Investorer i form af professionelle og offentlige Långivere med et CVR-nr.).
Flex Fundings rolle er udelukkende at være formidler og administrator af lån samt at gennemføre betalingstjenester i tilknytning hertil. Flex Funding og dens samarbejdspartnere er således ikke part i låneaftaler og Flex Funding må ikke ifølge lovgivningen deltage som Investor i lån formidlet på platformen.
Flex Funding har Finanstilsynets tilladelser som betalingsinstitut (FTID 22012) og crowdfundingtjenesteudbyder (FT 40602) samt er gennem det helejede datterselskab Flex Funding Invest ApS (CVR-nr. 42461687) registreret som Forvalter af Alternative Investeringsfonde (FT 23271).
Kunden bør opbevare en kopi af disse Vilkår til fremtidig reference. Den seneste version kan til enhver tid downloades på Flex Fundings hjemmeside.
Det påhviler kunden at gennemlæse disse Vilkår ved indledning af et kundeforhold i Flex Funding, herunder forinden accept af en Låneanmodnings overførsel til Flex Fundings markedsplads.
Ligesom investering i værdipapirer indebærer risiko er investering i lån via Flex Funding risiko for at miste hele eller dele af det investerede beløb. Du kan læse mere om de risici, der er forbundet med investering, på www.flexfunding.com.
1. Definitioner
I disse vilkår har de nedenfor definerende begreber følgende betydning:
Aftalen | De aftaler, der indgås mellem Investor, Låntager, Agenten, Kautionister og andre tredjeparter, herunder disse generelle vilkår, Lånetilbuddet, Låneaftalen, Garantien, Gældsbrevet og Sikkerhedsaftalen, i relation til et Lån. |
Agent | Flex Funding eller en anden tredjepart, som er udpeget af Flex Funding til at være agent i henhold til disse Vilkår og betingelser. |
Bankdag | Alle dage undtagen lørdag, søndag og andre dage, hvor banker i Sverige, Norge og Danmark almindeligvis holder lukket. |
Bankkonto | Den konto i en skandinavisk bank eller Revolut BusinessBank, som tilhører og er registreret i Kundens navn, og som Investoren har tilknyttet sin konto i Flex Funding ved registrering på sin profil på Platformen. |
Bud | Et tilbud fra en Investor om at låne penge til en Låntager fremsat på Platformens markedsplads. Buddet består af et beløb, som Investor er villig til at stille til rådighed for Låntager. |
Crowdfunding-udbud | Kommunikation på Platformen med information om betingelser for en investering og Projektet, som Crowdfunding-udbuddet skal finansiere |
Central Investorinformation | Det investeringsdokument der sammenfatter investeringsinformation og -vilkår for hvert Lån eller Tranche, hvor det er relevant, og som er tilgængeligt i pdf-format på Projektsiden for det pågældende Lån eller Tranche. |
Crowdfundingforordningen | Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for formidling af lån og værdipapirer. |
Erfaren Investor | Investor som er klassificeret som "erfaren investor” i henhold til artikel 2 i Crowdfundingforordningen. |
Forfaldsdato | Den dag, hvor lånet forfalder til fuld betaling, inklusive påløbet rente og andre omkostninger, i henhold til låneaftalen. |
Investor | Den fysiske eller juridiske person, der er Kunde, og som har ydet lån eller har til hensigt at yde lån til en Låntager. Investor betegnes også som Långiver. |
Flex Funding | Flex Funding A/S, CVR-nr. 25619978. |
Betalingskonto i Flex Funding | Kundens konto i Flex Funding, hvor indestående midler udelukkende forventes anvendt til at investere i lån og til modtagelse af renter og afdrag fra låneandele, som investoren har investeret i. For Låntagere anvendes kontoen til udbetaling af låneprovenu, gebyrer til tinglysning o.l., garantiprovisioner, rykkergebyrer, mv. og til indbetaling af låneydelser i henhold til låneaftalen. Kontoen er tilknyttet Flex Fundings sikringskonto, hvor hver kontohavers samlede indestående midler i Flex Funding er sikret af Garantiformuen med op til EUR 100.000 (ca. DKK 746.000). |
Kaution | Den garanti som en Kautionist stiller til sikkerhed for tilbagebetaling af Lån med renter og omkostninger. |
Kautionist | Den som stiller Kaution for Låntagers forpligtelser i henhold til en Låneaftale. |
Kunder | Investorer, Låntagere, Fuldmagtshavere, Kautionister, garantistillere og Tredjemandspantsætter. |
Lån | Beløbet som er udlånt til en Låntager af en eller flere Investorer, i én eller flere Trancher og gennem en eller flere Låneauktioner, og som vedrører samme Projekt. |
Låneaftale | Fællesbetegnelse for de låneaftaler som indgås for hver Låneandel i Lånet mellem låntager, på den ene side, og en eller flere investorer, på den anden side, og som baseres på de vilkår som præsenteres for Investorerne ved afgivelse af Bud. |
Låneandel | Er den andel af det udbudte lån i den valuta, som Investor har afgivet bud på eller har købt på den sekundære markedsplads. |
Låneauktion | Den metode der anvendes til at lade Investorer udtrykke interesse for investering ved at afgive Bud i de Crowdfunding-udbud, der offentliggøres på Platformens markedsplads. |
Långiver | Den fysiske eller juridiske person, der er Kunde, og som har ydet lån eller har til hensigt at yde lån til en Låntager. Långiver betegnes også som Investor. |
Lånetilbud | Det tilbud om Lån, bestående af en eller flere Låneandele og en eller flere Trancher, som en Låntager bliver tilbudt via Flex Funding. |
Låntager | Hver juridiske person, der er Kunde, og som har optaget et Lån, eller har til hensigt at optage et Lån fra en eller flere Investorer. |
Maksimal Tegningsperiode | Det højeste antal dage en Låneauktion kan være åben for investering, som angivet i den Centrale Investorinformation for hver enkel låneanmodning. |
Maksimalt Lånebeløb | Det maksimale beløb som Låntager søger gennem Crowdfundingudbuddet, og som angives på side 1 i den Centrale Investorinformation. |
Ikke-Erfaren Investor | Investor som ikke er klassificeret som Erfaren Investor. |
Mindste Løbetid | Den korteste periode, hvor Lånet bærer renter, og efter udløb af hvilken lånet tidligst kan tilbagebetales uden yderligere rentebetaling til Investorerne, som specificeret på Projektsiden for Lånet; eller en (1) måned efter udbetalingen af det pågældende Lån (eller Tranche, hvis relevant), hvis ikke andet er angivet. |
Minimum Lånebeløb | Det mindste beløb som Låntager har forpligtet sig til at acceptere gennem Crowdfunding-udbuddet, og som angives i den Centrale Investorinformation som ”Minimumsbeløb”. |
Platformen | Flex Fundings website www.flexfunding.com og eventuelle andre digitale platforme, som Flex Funding benytter sig af direkte eller indirekte via sub-brands eller white label partners. |
Projekt | Det formål der er angivet for Lånet i den Centrale Investorinformation. |
Projektejer | Den betegnelse som Crowdfundingforordningen anvender for Låntager. |
Projektside | Flex Fundings markedsplads for nye lån. |
Rente | Den rentesats, der er fastsat for Lånet i Låneaftalen. |
Rentebetalingsdag | Den dag Renten forfalder til betaling i henhold til Låneaftalen. Medmindre andet er angivet på Projektsiden, er rentebetalingsdagen den 1. i hver måned efter, at Lånet, eller eventuelt Tranche, er udbetalt til Låntageren. |
Opsparingskapacitet | Nøgletallet, som en Ikke-Erfaren Investor kan beregne ved hjælp af de værktøjer, der er tilgængelige på hver Investors profilside efter log ind på deres Flex Funding-konto, og som beskrevet i Crowdfundingforordningens artikel 21 (5). |
Sikkerhed | Kaution, garanti og anden sikkerhed i form af pant i virksomheden, værdipapirer, kapitalandele, fast ejendom eller andre aktiver. |
Sikkerhedsaftale | Den aftale som Låntager eller andre indgår om at stille sikkerhed for Låntagers forpligtelser iht. Låneaftalen. |
Tildeling | Processen, hvorved en eller flere Investorer, der har afgivet Bud, tildeles Låneandele i et Lån, hvor hver Låneandel maksimalt kan udgøre det højeste beløb, der er angivet i det respektive Bud. |
Tilknyttede Personer | Personer med tilknytning til Flex Funding og som omtales i Crowdfundingforordningens artikel 8 (2), samt andre personer som Flex Funding har identificeret med en tilknytning til virksomheden som giver grundlag for mulig interessekonflikt. |
Tjenesten | Flex Fundings udbud af crowdfunding-tjenester og relaterede agenttjenester for investorer; samt betalingstjenester vedrørende ind- og udbetalinger i forbindelse med de lån, der formidles af Flex Funding. |
Tranche | Hver af de trancher eller dele af Lånet som Flex Funding efter aftale med Låntager udsteder, hvoraf alle Trancher er genstand for et Crowdfundingudbud, og hvor alle andre Trancher sikres gennem samme sikkerheder og gælder samme Projekt, men hvor eventuelle afdrag, forfaldsdato, rentedato, og dato for afslutning af Vellykket Auktion, gælder for den enkelte Tranche. |
Underwriter | De fysiske eller juridiske personer, der ved indgåelse af en Underwriteraftale med Flex Funding, garanterer for at fuldtegne et lån på sidste tegningsdag, i det omfang lånet ikke allerede er fuldtegnet. |
Videnstest | Flex Fundings online spørgeskema er udviklet til at indhente information om hver Investor med henblik på at tilpasse udbuddet af tilbud til den enkelte Investor i overensstemmelse med kravene i Crowdfundingforordningen. |
Vellykket Auktion | En Låneauktion som inden for Maksimal Tegningsperiode efter auktionen åbner for afgivning af bud, resulterer i, at et samlet beløb svarende til (i) mindst Minimumslånebeløbet (som specificeres i den Centrale Investorinformation), eller (ii) et lavere beløb som Låntageren accepterer. |
2. Vilkår og lånedokumentation
2.1 Disse Generelle Vilkår og Betingelser (herefter ’Vilkår’) og øvrige vilkår i tilknytning til indgåelse af låneaftaler mv. udgør ingen trepartsaftale mellem Flex Funding, Låntager og Långiver. Investor og Låntager godkender dette ved oprettelse af på Flex Fundings platform og er bundet heraf.
2.2 Disse Vilkår regulerer:
a) relationen mellem Investor og Flex Funding;
b) hvem der kan blive Investor på Flex Fundings platform;
c) hvordan en Investor kan låne til en Låntager;
d) relationen mellem Låntager og Flex Funding, og
e) de formidlingstjenester, der leveres på Flex Fundings platform.
2.3 Disse Vilkår gælder for ethvert mellemværende mellem Låntager og Investor(e), Kautionister og Tredjemandspantsættere, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt i Låneaftalen eller anden aftale mellem Flex Funding og Låntager foreligger.
2.4 Disse Vilkår skal læses sammenhængende med følgende vigtige dokumenter, politikker og vejledninger:
a) Generelle forretningsbetingelser;
b) Persondatapolitik;
c) Cookiepolitik;
d) Prisliste;
e) Klagevejledning;
f) Spørgsmål og svar;
g) Vilkår og betingelser for Låntager;
h) Persondatapolitik.
Ovennævnte er tilgængelige på Flex Fundings hjemmeside.
Kunden godkender og accepterer disse Vilkår som bindende, uanset hvad der måtte finde sted først:
a) kunden registrerer sig som Investor på Platformen, eller
b) kunden ansøger om Lån via Platformen, eller
c) kunden, uden at have ansøgt om lån via Platformen, underskriver et Lånetilbud, eller
d) kunden er Kautionist, Garantistiller, eller Tredjemandspantsætter eller
e) kunden forvalter andre kunders midler på Platformen eller ansøger om formidling af Lån på en anden kundes vegne.
Kunden bør opbevare en kopi af disse Vilkår til fremtidig reference. Den seneste version kan til enhver tid downloades på Flex Fundings hjemmeside.
Det påhviler Låntageren at gennemlæse disse Vilkår inden accept af låneanmodningens overførelse til Flex Fundings markedsplads.
Det påhviler Kautionister, Tredjemandspantsættere, o.l. at gennemlæse disse Vilkår inden Låneaftale underskrives.
Kunden er herefter bundet af vilkårene, i overensstemmelse med indholdet af de til enhver tid gældende vilkår, som beskrevet i afsnit 28.1, frem til kundeforholdet ophører eller afsluttes, om ikke andet er angivet i Vilkårene.Forpligtelser i henhold til Vilkårene opretholdes selvom Flex Funding måtte afslutte kundeforholdet, uanset årsagen, eller hvis Kunden kræver at blive fjernet fra Flex Fundings kunderegister.
Ved registrering som Investor eller ved signering af Lånetilbud, giver Kunden samtykke til, at Flex Funding behandler kundens betalingsoplysninger.
Hvert lån mellem en Låntager og en eller flere Investorer reguleres af Låneaftalen og Vilkårene.
De sikkerheder, der er stillet for et Lån, reguleres af Kautions-, Garanti- og/eller Sikkerhedsaftaler samt andre dokumenter, der måtte være udarbejdet for at sikre betjening og tilbagebetaling af lånet. Samtlige af disse dokumenter defineres som ”Aftalen”.
Flex Funding er alene part i Låne- og Sikkerhedsaftaler i rollen som Agent.
2.5 Flex Fundings rolle
Flex Fundings rolle som formidler indebærer, at:
a) betjene og administrere hjemmesiden og crowdfundingplatformen;
b) matche Låntagere med Investorer;
c) facilitere transaktioner og betalingstjenester mellem Låntagere og Investorer;
d) udføre betalingstjenester.
2.6 Aftalegrundlag
Aftalegrundlaget mellem Låntager og Investor samt Flex Funding som formidler og Agent består af følgende dokumenter:
Generelle vilkår og betingelser (dette dokument)
Prisliste
Låneaftale
Vilkår og betingelser for Låntager
Aftale- og ansvarsforholdet mellem Flex Funding som udbyder af Tjenesten og som Agent i relation til et eller flere Lån og Kunden som Låntager, Investor, Kautionist, Garantistiller eller Tredjemandspantsætter reguleres af disse vilkår.
For Låntager, Kautionist, Garantistiller og Tredjemandspantsætter gælder endvidere Vilkår og Betingelser for Låntager.
Såfremt der i individuelle særaftaler er vedtaget vilkår, der afviger fra Flex Fundings standardvilkår, vil særaftalen være gældende.
2.7 Flex Fundings formidlingstjeneste
Flex Funding eller andre, som selskabet måtte instruere hertil, udfører følgende i formidlingstjenesten:
a) Vurdering af Låntagers kreditværdighed, inkl. vurdering af tilbudte sikkerheder for et lån.
b) Udarbejdelse af låneaftaler, kautions- og pantsætningsaftaler o.l. til Låntagere og Investorer.
c) Iagttagelse af sikringsakter i forbindelse med eventuelle sikkerhedsstillelser.
d) Levering af nødvendig kontraktmæssig dokumentation og information til Låntagere, herunder før og efter indgåelse af Låneaftalen.
e) Opkrævning og betaling af skyldige låneydelser til Investorerne, som Flex Funding har modtaget fra Låntagere og kautionister, herunder betaling af alle lånets renter, afdrag, morarenter, gebyrer og retslig tvangsinddrivelse.
f) Facilitering af overførsel af lån og låneandele, når en Investor ønsker at sælge disse, eller når Investoren søger at håndhæve kreditorrettigheder i henhold til låneaftaler.
g) forvaltning af Flex Fundings sikringskonti i pengeinstitutter for og på vegne af Flex Fundings kunder.
h) arrangerer, at hovedstolen for hvert lån (fratrukket etablerings-, dokument- og eventuelle tinglysningsgebyr, samt eksterne omkostninger) overføres til låntagers betalingskonto i Flex Funding ved begyndelsen af låneperioden for enhver låneaftale.
i) håndhæver alle andre rettigheder, som investorerne og/eller Flex Funding har under låneaftalen.
j) reagerer på og søger at løse alle klager eller tvister vedrørende låneaftaler.
k) foretager opdateringer og vedligeholdelse af låneaftaler, sikkerheds- og kautionsdokumenter mv.
2.8 Investoren bemyndiger Flex Funding til at levere eller arrangere levering af formidlingstjenester som nævnt ovenfor jf. pkt. 4.1 på Långiveres vegne.
2.9 Når Låntager indgiver en låneansøgning, indhentes der oplysninger om Låntageren. Der indhentes ligeledes informationer om Låntageren, dennes virksomhed, samt personer der er forbundet med virksomheden fra tredjepart, i forbindelse med drift af formidlingstjenesten, samt for bekræftelse af Låntagerens identitet. Flex Funding kan ikke garantere nøjagtigheden af de oplysninger der modtages af tredjeparter, hvorfor Flex Funding ikke påtager sig ansvaret for disse oplysningers nøjagtighed.
2.10 Flex Funding kan fra tid til anden opdatere de oplysninger der offentliggøres, når disse kommer til vores kendskab, men er ikke forpligtet hertil.
2.11 Når et lån udbydes med angivelse af som værende et Netværkslån, udbydes og markedsføres det af Låntageren, udelukkende til dennes eget begrænsede netværk. Flex Funding har ikke foretaget en kreditvurdering og har således heller ikke verificeret eller forholdt sig til virksomheden, dens forretningsgrundlag, finansielle informationer og betalingsevne. Flex Funding har ej heller forholdt sig til værdien af eventuelle sikkerhedsstillelser. Flex Funding fraskriver sig på baggrund af ovenstående ethvert ansvar for lån udbudt som Netværkslån.
2.12 Flex Funding yder ikke investeringsrådgivning, hvorfor ingen information på Flex Fundings platform eller hjemmeside udgør investeringsrådgivning eller anbefaling om at udlåne penge. Ved tvivl, spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger kan Flex Funding kontaktes.
3. Etablering af kundeforhold
3.1 Investorer
For at få adgang til at bruge Flex Fundings platform samt markedspladser med henblik på investering i lån, skal Investorer oprette og vedligeholde minimum én konto i Flex Funding medmindre Flex Funding forudgående har givet skriftligt samtykke til andet. Investoren får tildelt en konto med et unikt kontonummer i Flex Fundings system til at identificere Kunden. Følgende kriterier skal opfyldes af Kunden:
a) Hvis det er en fysisk person, være mindst 18 år gammel; eller over 15 år, forudsat at midlerne, der skal investeres via Flex Funding, er midler, som Investoren frit kan disponere over;
b) Hvis det er en fysisk person, være statsborger i EU eller EØS; eller,
c) Hvis det er en juridisk person, være registreret i et nationalt offentligt virksomhedsregister i et EU/EØS-land og have virksomhed i drift, medmindre Flex Funding forudgående har givet skriftligt samtykke til andet;
d) Tilslutte en bankkonto registreret i Skandinavien i Investorens navn til sin Flex Funding-konto;
e) Handle for sig selv, medmindre Flex Funding er blevet skriftligt underrettet om, at Investoren handler på vegne af en anden;
f) Det brugernavn og adgangskode der anvendes ved oprettelse, er unik og kan derfor ikke overdrages, medmindre Flex Funding forudgående har givet skriftligt samtykke til andet;
g) Ikke være skattepligtig i noget andet land end et EU/EØS-land, medmindre Flex Funding forudgående har givet skriftligt samtykke til andet;
h) Flex Funding garanterer ikke, at en Investor godkendes til at kunne investere gennem Flex Fundings platform.
3.2 Ved etablering af kundeforholdet registrerer Flex Funding kundens nationale ID-nummer (i Danmark CPR-nr.) for fysiske personer og kundens nationale registreringsnummer (i Danmark CVR-nr.) for juridiske personer, som anvendes i Flex Fundings system til at identificere Kunden. Samtidigt får Investoren tildelt en konto med et unikt kontonummer i Flex Funding.
3.3 Investoren er ansvarlig for alle handlinger, der udføres på Platformen ved at logge ind med Investorens brugeroplysninger. Investoren er forpligtet til at beskytte brugeroplysningerne, herunder MitID-oplysninger, så ingen uautoriseret får adgang til Investorens Flex Funding-konto eller kan underskrive aftaler og afgive Bud på Platformen. Flex Funding er ikke ansvarlig for skader forårsaget af, at uvedkommende bruger Investorens brugeroplysninger. Hvis Investoren mistænker, at nogen uautoriseret har adgang til Investorens brugeroplysninger, skal Investoren straks kontakte Flex Funding for at spærre kontoen.
3.4 Ved registrering af en anmodning om at blive Investor og oprettelse af konto, bekræfter og accepterer Investoren, at;
a) Aftaler i henhold til disse Vilkår indgås ved digital underskrift som beskrevet i afsnit 6;
b) Investor opfylder de kriterier der er fremsat under afsnit 6;
c) Alle de oplysninger, som Investor indsender er sande og nøjagtige i alle henseender og er ikke vildledende;
d) Investor har oplyst Flex Funding om alle enkeltheder, som denne er eller burde være bekendt med, blandt andet i forbindelse med vores kundekendskabsprocedure;
e) Investor sikrer sig at ingen uvedkommende personer får adgang til eller bruger Flex Fundings platform eller Investors konto;
f) Investor sikrer at alle dokumenter Flex Funding anmoder om er gyldigt udført;
g) Investor forpligter sig til at overholde alle instruktioner i forbindelse med gennemgang og godkendelse af disse dokumenter;
h) Hvis Investor handler på en andens vegne, at Investor er bemyndiget til hertil, og ved anmodning fremviser skriftligt bevis på bemyndigelsen;
i) Hvis Investor er en juridisk person, oprettes og vedligeholdes kontoen af den tegningsberettigede i virksomheden, og ved anmodning fremviser skriftligt bevis på herpå;
j) Investor er bekendt med, at når der investeres gennem Flex Fundings platform, så udlånes der midler til virksomheder, der kan medføre gevinst og tab. Investor accepterer dermed ricisien af et helt eller delvist tab af de udlånte midler, samt at udlån til virksomheder ikke ligestilles med indestående midler på konti i Flex Funding, hvorfor det ikke er sikret tilsvarende jf. stk. 7 og 8;
k) Investor har bemyndigelse til at overføre midler til og fra Investors sædvanlige bankkonto;
l) Investorens Bud (uden oplysning om, at Buddet kommer fra Investoren) bliver synligt for andre brugere af Tjenesten;
m) Modtage tilbud om at låne penge ud til Låntagere på Platformen;
n) Kun Flex Funding eller Agenten kan kræve betaling fra Låntageren i forbindelse med et Lån;
o) Flex Funding rapporterer oplysninger om investorens indkomst fra lån, som investoren har ydet via platformen, herunder saldo på indestående midler, tab på låneandele, m.v. til SKAT og andre relevante myndigheder, som Flex Funding er forpligtet til at rapportere oplysninger til i henhold til gældende lovgivning; og
p) Flex Funding deler visse oplysninger, alene i ikke-kommercielt øjemed, med forskellige tredjeparter i overensstemmelse med myndighedskrav, som beskrevet i Flex Fundings persondatapolitik, (som kan læses på Flex Fundings hjemmeside) og disse Vilkår;
q) Investor forpligter sig til straks at underrette Flex Funding eller foretage opdatering af sin kundeprofil, når der sker ændringer i de oplysninger Investor tidligere har indsendt;
r) Når der foretages ændringer i Investors kundeprofil, gennemføres transaktioner m.v., anvendes elektronisk godkendelse med MitID eller tilsvarende tofaktor-godkendelse, for at sikre et ekstra lag af sikkerhed;
s) Flex Funding forbeholder sig retten til at ændre på kriterierne for udlån.
De samtykker, som Investoren giver ved registreringen som Investor, kan ikke tilbagekaldes af Investoren uden at afslutte kundeforholdet. En tilbagekaldelse har ingen virkning for de aftaler, som Investoren allerede har indgået på det tidspunkt.
3.5 Investorers risikovurdering og egnethed
Når en kunde registrerer sig som investor hos Flex Funding, bekræfter kunden at være bekendt med, at:
Flex Funding ikke er en finansiel rådgiver, og at ingen oplysninger på platformen, såsom risikovurderinger, kreditanalyser eller beskrivelser, skal betragtes som rådgivning eller anbefalinger fra Flex Funding vedrørende lån.
det indebærer en risiko at investere penge i lån, og at investoren har foretaget en selvstændig og velovervejet vurdering af den kreditrisiko, som investoren påtager sig i forbindelse med hvert lån, og at risikoen i værste fald kan føre til tab af hele lånebeløbet, uden erstatning i form af renter.
Flex Funding har adgang til begrænset information om investorens økonomi og finansielle situation og kan ikke tilpasse udbuddet af investeringstjenester på platformen ud over den investorbeskyttelse, der er etableret gennem modulet på Flex Fundings website, hvor investoren kan beregne sin evne til at bære tab via videnstesten, beregning af opsparingskapacitet og muligheden for at ansøge om at blive klassificeret som erfaren investor. Flex Funding vurderer alene, om investeringer i den type lån, som Flex Funding tilbyder, er passende, baseret på de oplysninger investoren selv har givet ved at besvare videnstesten, beregne sin opsparingskapacitet eller ansøge om klassificering som erfaren investor.
kunden er ansvarlig for at give korrekte og sandfærdige oplysninger til Flex Funding og skal underrette Flex Funding, hvis oplysningerne ændres i løbet af kundeforholdet.
Flex Funding på ingen måde garanterer tilbagebetaling af låntagers lån eller at investeringen vil give afkast.
3.6 Låntagere
Når en kunde ansøger om lån via platformen eller underskriver disse vilkår eller et lånetilbud, uanset hvad der sker først, bekræfter kundens repræsentant, at han eller hun er over 18 år og har fuldmagt eller anden bemyndigelse til at repræsentere låntageren.
3.7 Låntager bekræfter samtidig, at:
a) Låntageren eller enhver anden virksomhed inden for samme koncern som Låntager, ikke er insolvent eller erklæret konkurs, og at der ikke er fremsat begæring om konkurs, rekonstruktion eller likvidation;
b) Låntageren har hjemsted og væsentlig aktivitet inden for Skandinavien, betaler skat i Skandinavien og har et nationalt ID-nummer i et skandinavisk land (i Danmark et CVR-nr.) samt har eller vil skaffe sig et LEI-nummer;
c) Låntageren har en bankkonto registreret i Skandinavien eller i Revolut Business-Bank i Låntagerens navn;
d) Låntageren ikke er begrænset af eksisterende aftaler eller ansvarsforpligtelser ift. at indgå Aftalerne, og at Låntageren har informeret Flex Funding om alle Låntagerens eksisterende lån eller ansvarsforpligtelser;
e) Låntageren opfylder de krav, der er angivet for at indgå Aftalerne som beskrevet på Platformen;
f) Låntageren har givet korrekte, sandfærdige og retvisende oplysninger, og at Låntageren vil meddele Flex Funding, hvis oplysningerne ændres, mens Låntageren er kunde hos Flex Funding;
g) Låntageren handler for sig selv, og at Låntageren angiver det rigtige formål med Lånet, og at Låntageren vil meddele Flex Funding, hvis Låntageren handler på vegne af en anden;
h) Låntageren forstår konsekvenserne af at få formidlet finansiering via platformen, herunder at Crowdfunding-udbuddet bliver synligt for offentligheden, og at oplysninger om Låntageren og Projektet, der indgår i den Centrale Investorinformation og på Platformen, bliver tilgængelige for alle Kunder;
i) Låntageren samtykker i, at nødvendige oplysninger om Låntageren og Projektet deles med potentielle Underwriters, i tilfælde af, at Låntageren ønsker at få lånet garanteret fuldtegnet som beskrevet i afsnit 16.
j) Flex Funding kan rapportere oplysninger om Låntageren til skattemyndigheder, Finanstilsynet og andre myndigheder, som Flex Funding er forpligtet til at rapportere til i henhold til gældende lovgivning;
k) Låntageren forstår, at lån af penge indebærer en risiko, og at Låntageren har foretaget en selvstændig og velovervejet vurdering af, at Låntageren har evne til at betale den rente, der løber på et bestemt Lån, og kan tilbagebetale Lånet;
l) Låntageren forstår, at Flex Funding på ingen måde garanterer for Låntagerens Lån eller på anden måde vil opfylde Låntagerens forpligtelser; og
m) Låntageren forstår, at Flex Funding ikke garanterer, at et Lån eller en Tranche bliver fuldtegnet, medmindre det pågældende lån er et garanteret fuldtegnet lån som beskrevet i afsnit 16.
3.8 Det er ikke tilladt for Låntager at være både Låntager og Investor samtidigt for midler formidlet på Flex Fundings platform, medmindre Flex Funding forudgående har givet skriftligt samtykke til andet .
3.9 Hvis Låntager ikke længere opfylder et eller flere af de fremsatte krav, forbeholder Flex Funding sig retten til at lukke Låntagers konto efter forudgående varsel.
3.10 Låntager skal besvare rimelige anmodninger om information, når en sådan fremsendes af Flex Funding, herunder indsende oplysninger og dokumenter vedrørende Låntagers økonomiske tilstand, forretning og anliggender, når Flex Funding anmoder herom, så Flex Funding blandt andet kan opfylde sine juridiske forpligtelser og sikre at platformen fungerer korrekt.
3.11 Flex Funding tillader ikke, at Låntagere selv investerer i lån til sig selv. Hvis Låntagerens direkte eller indirekte aktionærer, der kontrollerer 25 procent eller mere af Låntageren, investerer i lån til Låntageren, vil oplysninger om en sådan investering blive tilgængelige for Investorerne i Lånet som en interessekonfliktinformation.
3.12 Personer, der ejer 20 procent eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne i Flex Funding, er ansat eller indgår i ledelsen hos Flex Funding eller har forbindelse til disse personer gennem kontrol i henhold til definitionen i artikel 4.1.35 b i direktiv 2014/65/EU, er ikke tilladt til at få formidlet lån via Flex Funding.
3.13 Fuldmagtshavere
Flex Funding tillader visse fuldmagtshavere, eksempelvis kapitalforvaltere, at oprette og forvalte konti, samt afgive bud på markedspladsen på vegne af Investorer(ne). I sådanne tilfælde gælder følgende:
a) at fuldmagtshaver skal erklære overfor Flex Funding, at denne handler på vegne af kunden og at Flex Funding antager at Investoren har læst og accepteret disse betingelser;
b) at oprettelse og afgivelse af bud foretages med kundens fulde accept samt
c) at disse betingelser forpligter Kunden.
d) Godkendelse af kundeforhold
3.14 Etablering af kundeforhold er betinget af, at de aktuelle vilkår i afsnit 3.1, 3.2 og 3.3 er opfyldt. Kundeforholdet er også afhængigt af, at Flex Funding kan gennemføre kundeidentifikation i overensstemmelse med hvidvaskningsloven og, hvis Kunden er en juridisk person, kreditoplysninger. Under kundeforholdet vil Flex Funding jævnligt gennemføre opdateringer af Kundens oplysninger i overensstemmelse med hvidvaskningsloven og anden lovgivning. Hvis Kunden ikke besvarer de stillede spørgsmål og sender den dokumentation, som Flex Funding anmoder om i overensstemmelse med lovgivningen, kan Flex Funding til enhver tid:
3.14.1 hvis Kunden er en Investor, slette Kundens Bud og/eller nægte Kunden at foretage nye investeringer;
3.14.2 hvis Kunden er en Låntager, afbryde en igangværende Låneaftale og/eller annullere et Lånetilbud
Flex Funding forbeholder sig retten til at nægte godkendelse af et kundeforhold af hvilken som helst årsag. Eksempler på grunde til sådan afvisning kan være, men er ikke begrænset til, at Kunden (i) ikke har givet fuldstændige oplysninger ved registrering, (ii) at betingelserne i afsnit 3.1, 3.2 og 3.3 ikke er opfyldt, eller (iii) at kundeforholdet skaber en risiko for, at Flex Funding eller Kunden udsættes for uønskede skattemæssige konsekvenser eller andre uønskede juridiske konsekvenser. Godkendelse af kundeforhold skal ikke tolkes som om, at sådanne konsekvenser ikke kan opstå, og Flex Funding fraskriver sig ansvaret for skattemæssige konsekvenser af kundeforholdet, optagelsen af Lån og/eller investering i Lån.
3.15 Afslutning af kundeforhold
Flex Funding kan ensidigt afslutte et kundeforhold, hvis:
a) Kunden på væsentlig måde har brudt disse Vilkår, en Låneaftale eller en anden Aftale;
b) Kunden uberettiget bruger andre Kunders kontaktoplysninger eller kundedetaljer;
c) Kunden er en Investor, og Flex Funding har rimelig grund til at mistænke uberettiget brug af Investorens brugeroplysninger; d) Kunden er en Investor, og Kunden går konkurs, likvideres, dør, eller på anden måde ikke længere opfylder betingelserne for at være kunde hos Flex Funding;
e) Kunden er en Investor, og Kunden misbruger løsninger på Platformen på en måde, der påvirker andre Kunder eller Flex Funding negativt;
f) Kunden er en Investor, som ikke har været logget ind på Platformen i mindst et (1) år, og Flex Funding har underrettet Investor om afslutning af kundeforholdet via e-mail mindst tredive (30) dage før afslutning; eller
g) Flex Funding ikke rimeligt kan gennemføre kundekendskabsforanstaltninger, eller ved mistanke om overtrædelse af hvidvaskningsloven eller anden kriminel aktivitet.
Hvis kundeforholdet for en Investor afsluttes, overføres eventuelle indestående midler på Flex Funding-kontoen og midler, som Flex Funding har modtaget til overførsel til en Investor, til Bankkontoen, der er tilknyttet Investorens konto i Flex Funding. Låneaftaler og Sikkerhedsaftaler, som Kunden er part i på tidspunktet for afslutningen, påvirkes ikke af afsluttet kundeforhold, medmindre der er tale om overtrædelse af hvidvaskningsloven eller anden kriminel aktivitet, hvor Flex Funding kan træffe de foranstaltninger, som Flex Funding er forpligtet til eller finder nødvendige.
4. Lånetilbud
4.1 Før Crowdfunding-udbuddet offentliggøres på Markedspladsen, og Låneauktionen starter, sender Flex Funding et Lånetilbud til Låntageren til skriftlig godkendelse.
Lånetilbuddet er betinget af, at ingen forhold, der er væsentlige for Flex Fundings kreditvurdering, er ændret. Hvis Lånetilbuddet afbrydes på grund af forhold fra Låntagerens side, forbliver Låntageren forpligtet til at betale de gebyrer, der er beskrevet i Lånetilbuddet.
Fra det øjeblik Lånetilbuddet skriftligt accepteres af Låntageren, må Låntageren ikke uden Flex Fundings udtrykkelige skriftlige accept:
optage ny kredit eller yde kredit; eller oprette ny pant, sikkerhedsrettighed (inklusive forbud mod fakturabelåning) eller enhver lignende ordning med samme virkning over for tredjepart, herunder stille sikkerhed for andres gæld; eller
ansøge om anden kapitalrejsning eller lån hos en anden virksomhed inden for crowdfunding.
Låntagerens skriftlige accept af Lånetilbuddet indebærer en forpligtelse til at optage Lånet og indgå de tilknyttede Låneaftaler, forudsat at Låneauktionen opnår Lånebeløbet. Der henvises til ”Lånevilkår og betingelser for Låntagere” som findes på Flex Fundings hjemmeside og som samtidigt indgår som en del af låneaftalen.
5. Anvendelse af investorbeskyttelse
5.1 Flex Funding tilbyder investorbeskyttelse i overensstemmelse med Crowdfundingforordningen. Investorbeskyttelsen er nærmere beskrevet på Platformen, herfunder når Investoren opretter sig som kunde.
5.2 Investorer, der opfylder visse betingelser for at frasige sig investorbeskyttelsen, kan ansøge om at blive klassificeret som Erfaren Investor. Flex Funding godkender kun ansøgninger, hvis investoren kan dokumentere sine oplysninger.
6. Betalingskonto i Flex Funding, Betaling og Ansvar
6.1 Oprettelse af en betalingskonto For at en Investor kan afgive bud på et lån på markedspladsen kræves det, at Investor opretter en betalingskonto i Flex Funding. Kontoen anvendes til betalinger for opnåede bud på markedspladsen og til modtagelse af betalinger for låneydelser fra Låntagerne. Kontohaver tillades kun at afgive bud på et lån, hvis der er dækning på kontoen. Bud kan afgives manuelt eller via AutoInvest.
6.2 For at en Låntager kan få formidlet et lån og betale låneydelser kræves det, at låntager opretter en betalingskonto i Flex Funding. Betalingskontoen anvendes til effektuering af lånet, hvor Låntager overfører provenuet fra betalingskontoen til Låntagers bankkonto samt til at indbetale låneydelser jf. lånets betingelser. Disse ydelser overfører Flex Funding automatisk fra Låntagers betalingskonto i Flex Funding til Investorernes betalingskonti i forhold til værdien af deres respektive låneandele.
6.3 Ved registrering som Investor eller Låntager får Kunden en betalingskonto i Flex Funding, som er tilknyttet en sikringskonto jf. afsnit 7
6.4 Det er kun muligt at overføre fra konti i pengeinstitutter til betalingskontoen i Flex Funding, hvor midlerne skal anvendes til afgivning og gennemførelse af bud på markedspladsen, handel med låneandele på det sekundære marked, ordinære og ekstraordinære betalinger af ydelser til Investorerne samt betaling af gebyrer o.l.
6.5 Anvendelse af betalingskontoen Alle betalingstransaktioner i forbindelse med Tjenesten skal gennemføres via betalingskontoen i Flex Funding. Ved at logge ind på Platformen kan Kunden se de transaktioner, der er bogført til og fra sin betalingskonto samt saldo. Betalingskontoen i Flex Funding er ikke en bankkonto. Fra det tidspunkt Investoren indbetaler midler på betalingskontoen og indtil midlerne eventuelt udbetales til en Låntager i henhold til et Bud afgivet af Investoren, opbevares Kundens midler på en fælles sikringskonto for alle Kunder i den bank, som Flex Funding samarbejder med, indtil midlerne udbetales, hvilket betyder, at midlerne, der overføres til betalingskontoen i Flex Funding, er adskilt fra Flex Fundings egen formue med særskilt regnskabspligt.
Tilsvarende er gældende for Låntagere, hvor indestående midler fra formidling af et lån og indbetaling af ydelser på lån indestår på sikringskontoen. Kontoen i Flex Funding er en betalingskonto, ikke en indlånskonto, og bærer derfor ikke rente. Overførsel af midler til betalingskontoen udføres på den måde, der til enhver tid tilbydes af Flex Funding. Ved investering i lån i en anden valuta end danske kroner (DKK) skal der oprettes en separat betalingskonto i Flex Funding i den valuta, som lånet udbydes i. Flex Funding giver ikke mulighed for, at betalingskonti aftalemæssigt kan anvendes til andre formål end ovennævnte. Det er således kun tilladt for Flex Fundings kunder at anvende en betalingskonto til ovennævnte formål. Herunder må ikke modtages betalinger fra tredjemand (bortset fra betaling fra kautionist/garantistiller, tvangsrealisation af sikkerheder, o.l.) ligesom der ikke må eller kan foretages betalinger til konto tilhørende tredjemand. Kunden kan til enhver tid overføre saldoen på kontoen i Flex Funding til den på kunden registrerede bankkonto eller en del heraf, forudsat at midlerne ikke er reserveret i forbindelse med et afgivet Bud, indestår til sikkerhed for et lån eller reserveret til betalinger, eksempelvis omkostninger til registrering af tinglyst pant. Det beløb på betalingskontoen i Flex Funding, som er reserveret, fremgår af kundens ”Dashboard”, som Kunden har adgang til ved af logge ind på www.flexfunding.com. Her kan Investorer også se specifikation i realtid af beholdningen af Låneandele samt hvilke Lån der er reserveret bud på.
6.6 Betalingstjenester - Udførelse af betalingstransaktioner:
Indbetalinger: Kunden kan overføre beløb til kundens betalingskonto i Flex Funding på følgende måder:
a) Kunden foretager login på platformen og vælger ”Indbetaling” i menuen. Herefter kan kunden ved anvendelse af MitID vælge sit pengeinstitut og kontonummer samt angive beløb. Herefter godkender Kunden betalingen. Beløbet vil, afhængig om kundens pengeinstitut anvender straksoverførsel som standard, indgå på Kundens betalingskonto samme bankdag eller efterfølgende bankdag.
b) Kunden foretager login på platformen og vælger manuel indbetaling. Herefter udfyldes beløb og blanketten printes med instruktion til brug af registrering af bankoverførsel i Kundens Netbank. Beløbet vil indgå på Kundens betalingskonto i Flex Funding den efterfølgende bankdag eller på anden bankdag afhængig af om Kunden har angivet en normal eller en straks-overførsel i Kundens Netbank.
c) Hvis kunden er bosiddende i et land, hvor Kundens pengeinstitut ikke fremkommer i løsningen under punkt a) kan Kunden anmode sit pengeinstitut om en udenlandsk overførsel med angivelse af kundens betalingskonto nr. i Flex Funding i tekstfeltet. Flex Fundings banks SWIFT og IBAN-nr. fremgår ved login på platformen ved valg af ”Indbetaling” i menuen. Kundens eget pengeinstitut kan oplyse om behandlingstiden i forhold til om det er en normal eller en ekspres overførsel.
d) Forinden overførsel af midler fra betalingskontoen i Flex Funding til Långivers sædvanlige bankkonto, skal registreringsnummer og kontonummer registreres på platformen.
e) Flex Funding betragter en betalingsordre, der gennemføres i overensstemmelse med den, der er angivet i betalingsordren, som korrekt
6.7 Investorernes betalinger På udbetalingsdagen skal Flex Funding sikre, at beløbet svarende til investorernes samlede Låneandele i Lånet overføres fra Investorernes betalingskonti i Flex Funding til Låntagerens betalingskonto i Flex Funding eller som ellers er aftalt mellem Flex Funding og Låntageren.
Ved at acceptere og godkende disse vilkår instruerer Investoren Flex Funding om at overføre de beløb, som Investoren har indestående på betalingskontoen i Flex Funding og som er reserveret til videre udbetaling af Lån til Låntageren i det omfang som det fremgår af afgivne bud, med fradrag af formidlingsgebyr og administrationsgebyr som Låntageren skal betale til Flex Funding, samt med andre begrænsninger og forbehold som det fremgår af disse Vilkår.
6.8 Låntagernes betalinger
Det er Flex Funding eller Agenten alene som har ret til at modtage betaling med frigørende virkning under en Låneaftale. Betalinger fra Låntageren i henhold til Låneaftalen skal ske til Låntagerens betalingskonto i Flex Funding. Flex Funding fordeler beløbet til hver Investors betalingskonto i Flex Funding i det omfang, Investoren har investeret i Lånet, efter at Långivningsprovision og eventuelt efter at gebyrer og rimelige omkostninger som nævnt i afsnit 21 er fratrukket. Investoren kan ikke alene eller sammen med andre Investorer kræve betaling i henhold til Låneaftalen direkte fra Låntageren.
Investoren accepterer og samtykker i, at eventuelle gebyrer, der skal opkræves fra Investoren jf. afsnit 21, kan trækkes fra i indbetalinger fra Låntageren, som gælder Lånet, og som – efter fradrag af de pågældende gebyrer – skal formidles videre til Investoren.
Afhængigt af omstændighederne kan der gå op til to Bankdage fra modtagelsen af en betaling hos Flex Funding, til Flex Funding kan udbetale beløbet til Investorernes respektive betalingskonti i Flex Funding. Rente og eventuel morarente beregnes fra lånet overdrages til inkasso og indtil modtagelsen af betalingen hos Flex Funding. Der pålægges ingen rente i perioden, hvor modtagelse og udbetaling håndteres af Flex Funding.
I særlige tilfælde kan Flex Funding modtage betaling fra Låntager, som ikke kan udbetales til Investorerne inden for fristen angivet ovenfor. Særlige tilfælde opstår, når:
a) der er tvivl om, at indbetalingen er korrekt;
b) der er tvivl om, at betalingen er gyldig;
c) betalingen er foretaget under omstændigheder, der gør, at transaktionen kan omstødes i henhold til konkursloven kapitel 8 og lignende principper; eller
d) der er mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
I de nævnte særlige tilfælde vil Flex Funding fordele indbetalte midler til Investorerne så snart tvivlen eller mistanken er afklaret, eller fristen for omstødelse er udløbet. Der pålægges ingen rente, hverken almindelig rente eller morarente, for den periode, hvor en indbetaling holdes på Flex Fundings Sikringskonto af disse grunde.
Betaling fra Låntager til Flex Funding, relateret til et Lån, afregnes som følger:
i. først påløbne inddrivelsesomkostninger; derefter
ii. gebyrer til Flex Funding; derefter
iii. pålagt morarente; derefter
iv. påløbne og forfaldne renter; og til sidst
v. forfaldne dele af den udestående lånesum.
Fordeling i henhold til punkt iii, iv og v skal ske i forhold til størrelsen på den enkelte Investors udestående Låneandel i det pågældende Lån.
6.9 Tilbagekaldelse, afvisning og tilbageførsel af betalingsordrer Når Flex Funding modtager en betalingsordre, kan denne ikke tilbagekaldes. Betalingsordrer der skal gennemføres på et senere tidspunkt, kan dog tilbagekaldes senest ved slutningen af ekspeditionsdagen før den aftalte dato. Ønskes en betalingsordre tilbagekaldt, kan det ske via ved skriftlig henvendelse til Flex Funding. Flex Funding forbeholder sig retten til at opkræve gebyr for tilbagekaldelsen.
Hvis en betalingsordre afvises grundet faktuelle fejl, vil Flex Funding underrette kunden herom, samt om begrundelsen for afvisningen og om proceduren for at rette den fejl, der har ført til afvisningen. Flex Funding forbeholder sig retten til at opkræve et administrationsgebyr herfor.
Flex Funding forbeholder retten til at opkræve et gebyr ved forsøg på tilbageførsel af midler, hvor kunden har oplyst forkerte oplysninger til brug ved tilbageoverførslen.
6.10 Maksimal gennemførelsestid En betalingsordre hæves normalt fra kundens betalingskonto i Flex Funding på samme betalingsdag, som ordren afgives. Betaling af låneydelser vil blive gennemført i henhold til lånets betalingsplan. Flex Funding forbeholder sig retten til at vælge en anden betalingsdag ved udbetaling af lån, eksempelvis hvis tinglysning af sikkerheder er forsinket eller ved betaling af ekstraordinært afdrag på lån. Der kan gå op til tre bankdage fra det tidspunkt, hvor et beløb hæves fra kundens betalingskonto til beløbet indsættes på betalingsmodtagerens konto. For medarbejderbetjente betalingstransaktioner kan gennemførelsestiden være op til 4 bankdage, herunder ved førtidig indfrielse af lån.
6.11 Oplysninger om betalingstransaktioner Informationer om de betalinger der foretages på en kundes betalingskonto, findes ved login på platformen. Flex Funding forbeholder sig ret til at opkræve et gebyr, hvis Flex Funding efter kundens anmodning skal levere supplerende oplysninger, hyppigere oplysninger eller tilbyder overførsel af disse oplysninger ved hjælp af andre kommunikationsmidler end de ovenfor aftalte.
6.12 Ansvar for betalinger og midler på Sikringskontoen Kunden er selv ansvarlig for de forpligtelser, som han eller hun har i henhold til Låneaftalen. Hverken Flex Funding eller Agenten er ansvarlige for, at betaling fra Investorer til Låntager ikke f inder sted, uanset årsag. På samme måde er Låntageren og eventuelle Kautionister alene ansvarlige for deres forpligtelser over for Investorerne i henhold til Aftalen. Flex Funding har intet ansvar, hverken over for Låntageren eller nogen Investor, for betalinger, der ikke finder sted fra Låntageren eller Kautionisten, uanset årsag.
I visse tilfælde specificerer Låneaftalen, at Låntageren skal deponere et beløb ("Deponeringsbeløb") hos Flex Funding som sikkerhed for eller til brug for de betalinger, der er aftalt i Låneaftalen, herunder rentebetalinger. Deponeringsbeløbet fratrækkes ved udbetaling af lånet til Låntageren og bogføres af Flex Funding på Flex Fundings Sikringskonto i Låntagerens navn. Ved brug af deponeringsordningen betaler Flex Funding rente eller andre forfaldne betalinger til Investorerne, i takt med at de forfalder, gennem brug af Deponeringsbeløbet, indtil Deponeringsbeløbet er udbetalt fuldt ud. Dette sker med frigørende virkning for Låntageren. Der udbetales ikke rente til Låntageren på Deponeringsbeløbet. Tilsvarende kan der været indgået aftale med Låntageren om, at deponere et beløb til der tjener til sikkerhed for omkostninger ved tvangsinddrivelse af pantsatte sikkerheder, eksempelvis tinglyst virksomhedspant. Beløbet fratrækkes ved udbetaling af lånet til Låntager og tilbagebetales ved lånets tilbagebetaling.
Ved førtidig tilbagebetaling af Lånet skal eventuelt resterende deponeringsbeløb på Sikringskontoen fratrækkes fra det beløb Låntager skal tilbagebetale.
Hvis Låntageren har tilbagebetalt Lånet og betalt alle beløb og gebyrer i overensstemmelse med Låneaftalen og Vilkårene, skal eventuelt resterende Deponeringsbeløb tilbagebetales til Låntageren inden ti (10) bankdage.
Hvis en Investor vil have adgang til de midler, der allerede er investeret i lån, skal Låneandelene sælges til andre Investorer på den sekundære markedsplads. Investoren kan sætte hele eller en del af en Låneandel til salg efter eget valg.
En Investor kan kun have indestående midler på betalingskontoen svarende til, hvad Investoren forventer at investere i Lån inden for en kort tidshorisont. En Låntager kan have indestående midler på betalingskontoen svarende til provenuet af et lån i maksimalt 7 bankdage. Herefter skal provenuet være overført til Låntagers bankkonto. Derudover kan en låntager have indestående midler på betalingskontoen svarende til maksimalt 2 låneydelser for hvert aktiv lån, som er formidlet gennem Flex Funding.
Hvis en Kunde har flere indestående midler på betalingskontoen end der løbende anvendes til investeringer eller betalinger af låneydelser, kan det være en overtrædelse af lov om betalinger. I disse tilfælde vil Flex Funding anmode Kunden om straks og inden 2 bankdage at foranledige, at den del af de indestående midler på betalingskontoen, Kunden ikke forventer at investere eller betale indenfor de næste to uger, overføres til Kundens bankkonto. I modsat fald vil Flex Funding foretage overførslen på Kundens vegne, hvilket vil medføre et ekspeditionsgebyr jf. den til enhver tid gældende prisliste, som kan ses på www.flexfunding.com.
7. Sådan er dine penge sikret
7.1 Sikring af dit indestående i tilfælde af, at Flex Funding går konkurs Dit indestående på dine betalingskonti i Flex Funding er dækket 100% i tilfælde af, at Flex Funding går konkurs. Flex Funding er godkendt af Finanstilsynet som betalingsinstitut og som crowdfundingtjenesteudbyder.
Lovgivningen stiller krav om, at der med disse tilladelser skal oprettes særlige Sikringskonti i et pengeinstitut, der omfatter ”Pengeoverførsler”. Formålet med etablering af sikringskonti i et pengeinstitut er at sikre kundernes midler mod kreditorforfølgning i tilfælde af, at Flex Funding går konkurs, jf. lovgivningen.
7.2 Sikring af dit indestående i tilfælde af, at Flex Fundings pengeinstitut går konkurs Garantiformuen (Indskydergarantifonden) dækker indestående beløb på en konto i pengeinstitutter med op til et beløb, der svarer til EUR 100.000 (ca. DKK 746.000), i tilfælde af, at Flex Fundings pengeinstitut går konkurs.
Indeståender på dine konti i Flex Funding er dækket på samme måde som andre indeståender i pengeinstitutterne, og det betyder, at der ydes dækning med op til EUR 100.000 pr. indskyder i tilfælde af, at Flex Fundings pengeinstitut går konkurs. Ved ”indskyder” forstås den person, som indskuddet reelt tilhører, og begrænsningen vil derfor gælde pr. kunde.
Læs mere om Garantiformuens dækningsregler på www.gii.dk eller kontakt Flex Funding.
7.3 Sådan er dine direkte lån (låneandele) til virksomheder sikret
Direkte lån til virksomheder ligestilles ikke med indestående beløb på konti i Flex Funding og er dermed ikke sikret tilsvarende. Når du investerer gennem Flex Funding, låner du penge ud til små og mellemstore virksomheder. Det kan medføre både gevinst og tab. I tilfælde af at en virksomhed tages under rekonstruktion eller konkursbehandling, kan din låneandel være sikret helt eller delvist mod tab gennem virksomhedens eller tredjemands stillede sikkerheder i pant eller kaution. Hvis du fortsat har krav mod Låntager efter realisering af de stillede sikkerheder, indgår du i boet som en almindelig kreditor med krav på udlodning af dividende. Udlodningen sker i overensstemmelse med konkursordenen, som er fastslået i konkursloven. Flex Funding varetager investorernes interesser ved at udføre rykkerprocedure, hvis en virksomhed kommer i restance med betalingen af en låneydelse. Såfremt virksomheden ikke betaler låneydelsen på trods af vores påmindelser, vil lånet blive opsagt, og Flex Funding overdrager fordringen til retslig inkasso gennem advokat, inkassobureau o.l.
8. Låneauktioner og investeringsinformation
Låneauktioner offentliggøres af Flex Funding, efter at Låntageren har godkendt de oplysninger, der formidles i forbindelse med Lånet. Låntageren er ansvarlig for, at den Centrale Investorinformation er korrekt, fuldstændig og ikke vildledende.
Investeringsoplysningerne inkluderer en rente, som foreslås af Flex Funding, og en risikovurdering bestående af en Risikoklasse på skalaen A+, A, B, C og C-, som udtrykker Flex Fundings risikovurdering af Låntager, hvor A+ er laveste risiko og C- udtrykker en risiko over gennemsnittet, en Risikoklasse på skalaen Lav, Medium og Høj, som udtrykker lånets risiko i forhold til at Investor kan blive fyldestgjort i stillede sikkerheder, hvis Låntager bliver nødlidende og hvor Lav er laveste risiko samt en rating af kautionisten på skalaen Kan Kautionen tillægges værdi, Kan Kautionen tillægges nogen værdi eller Kan Kautionen ikke tillægges værdi. Disse risikovurderinger er fastlagt af Flex Funding i overensstemmelse med Flex Fundings til enhver tid gældende kreditpolitik, som er offentliggjort på www.flexfunding.com. Risikovurderingen er en forenklet, samlet beskrivelse af de samlede risici ved projektet. Detaljer om forskellige risici, der er forbundet med investering i det pågældende lån, beskrives i den Centrale Investorinformation.
9. Primære og sekundære marked for lån
9.1 Långivning og låneaftale Investorerne erhverver låneandele gennem det primære og sekundære marked på platformen. På det primære marked udbydes investering i nye lån og på det sekundære marked kan Investorer udbyde låneandele, som de allerede tidligere har investeret i, til andre Investorer.
Det er ikke muligt at handle produktet Netværkslån på det sekundære marked. Kun godkendte Investorer (erfarne Investorer) gives mulighed for at investere i hele lån til Låntagere. Øvrige Investorer investerer midler i låneandele til Låntagere.
10. Afgivelse af bud på markedspladsen for nye lån
10.1 Forinden afgivelse af bud på nye lån og erhvervelse af låneandele, skal Investor overføre tilstrækkelige midler til sin konto i Flex Funding.
Aftale om Lån indgås som følger:
1. Investorer afgiver Bud i en Låneauktion på markedspladsen, og underskriver ved at afgive Bud en standard Låneaftale i henhold til "Låneaftale eksempel", i den form der til enhver tid er tilgængelig på Platformen.
2. Flex Funding reserverer budbeløbet på Investors betalingskonto.
3. Et Bud afgives på den måde, der til enhver tid fremgår på Platformen og består af det beløb, som Investoren selv angiver, enten manuelt eller via AutoInvest, når Buddet afgives.
4. Efter afsluttet Låneauktion og Tildeling genererer Flex Funding automatisk en Låneaftale mellem Investorerne (i anonymiseret format) og Låntageren. Låneaftaler reguleres af lånevilkårene og følger i hovedtræk den låneaftale, som Investorerne underskrev ved at afgive Bud, hvor endelige oplysninger, herunder navn på Låntageren, beløb, rente, rentebetalingsdage, løbetid, særlige vilkår, osv., er udfyldt.
5. Når Låntagers låneanmodning er fuldt finansieret, låneaftale og eventuelle sikkerhedsdokumenter underskrevet, samt, eventuelle sikringsakter behørigt iagttaget, bliver midlerne overført til Låntager, hvorefter renteberegningen på Lånet igangsættes
6. Når en Låneauktion resulterer i en Vellykket Auktion, er Låntageren forpligtet til at acceptere lånet på de vilkår, der fremgår på Platformen og i Aftalerne. Låneaftalen underskrives af praktiske grunde kun ved elektronisk underskrift fra Låntageren, efter at Låneauktionen er afsluttet. Låntageren forpligter sig til at underskrive Låneaftalen senest 5 Bankdage efter lukningen af Låneauktionen.
Investoren bliver således juridisk forpligtet af den aktuelle Låneaftale ved at afgive et Bud. Hvis Buddet senere tilbagekaldes, annulleres Låneaftalen for den pågældende Investor.
Oplysninger om aktuelle indestående, aktuel beholdning af låneandele, aktive bud, mv. findes på platformen.
Hvis Låneauktionen ikke resulterer i en Vellykket Auktion, annulleres alle Bud relateret til Lånet (eller Tranchen, hvis det er relevant) og bortfalder fuldstændigt uden nogen forpligtelser eller rettigheder for Investorerne og/eller Låntageren.
Flex Funding er berettiget til at trække låneanmodninger tilbage, hvis Flex Funding finder det nødvendigt. Flex Funding opbevarer kopier af Låneaftalerne. Investorerne har adgang til informationer om Låntager og Lånet for alle de lån de har indgået, ved at logge ind på www.flexfunding.com.
Låneaftalen indeholder betingelserne i forhold til hver enkelt Långiver, men Flex Funding forbeholder sig visse rettigheder for at kunne udføre sin rolle korrekt. Ved uoverensstemmelser mellem disse Vilkår og Låneaftalen, vil betingelserne i låneaftalen være gældende.
10.2 Særligt i forhold til lån, der er ydet på Non-Recourse vilkår
Låntager hæfter ikke personligt for lånets tilbagebetaling. Investors sikkerhed for tilbagebetaling af lån på Non-Recourse vilkår består alene af at værdien af de aktiver (inkl. afkast) der er erhvervet for lånet, dækker lånets tilbagebetaling. Investorer på Non-Recourse vilkår har hverken pant eller anden form for sikkerhed i de – for lånet – erhvervede aktiver
10.3 Prioriteringsregler ved tildeling af Låneandele
Investorerne tildeles deres Låneandele efter modellen “først til mølle”.
10.4 Begrænsninger i Bud
Investor angiver hvor mange midler, Investor ønsker at låne til den pågældende virksomhed.
Mindste beløb i et Bud er DKK 200 eller et højere beløb efter Investorens eget valg, se dog pkt. 3.1
10.5. Der gives kun adgang for godkendte Långivere (erfarne investorer) til at investere i hele lån til Låntagere. Ikke Erfarne Investorer investerer midler i låneandele til Låntagere. Inden der kan afgives et Bud skal Långiver overføre midler til sin betalingskonto i Flex Funding, så der er dækning på betalingskontoen til investeringen. En brugervejledning hertil findes på Flex Fundings website.
10.6 Hvis Investoren er en Ikke-Erfaren Investor, vil Investoren ikke kunne afgive bud, der indebærer, at Investoren får en risikoeksponering i et projekt på over DKK 7.500 eller 5% af den opsparingskapacitet, som Investoren har oplyst til Flex Funding, forudsat at Investoren ikke har bestået Videnstesten.
10.7 Hvis investoren er en Tilknyttet Person, kan muligheden for at afgive Bud være begrænset af Flex Fundings Politik for Interessekonflikter, afhængigt af den tilknytning, investoren har til Flex Funding. Hvis Investorens Bud er det sidst modtagne Bud i Låneauktionen, og det angivne beløb vil medføre at summen af Bud overstiger Lånets maksimale beløb, justeres Buddet ned til og med det beløb der fuldtegner Lånet (eller Tranchen, hvis det er relevant).
10.8 Flex Funding kan efter behov ændre det minimale eller maksimale beløb en Investor kan låne til en enkelt Låntager eller i alt på tværs af platformen 10.9 Afslutning af Låneauktion
1. en Låneauktion afsluttes når lånet er fuldtegnet med bud
2. hvis Låntageren anmoder Flex Funding om at afslutte Låneauktionen og accepterer et lavere beløb end Lånebeløbet. Investorerne vil få meddelelse herom og gives mulighed for at annullere deres bud; eller
3. ved slutdatoen for Låneauktionen, som er angivet på Markedspladsen, eventuelt senere ifølge aftale mellem Flex Funding og Låntageren og som opdateret på Markedspladsen, dog ikke senere end slutdatoen angivet på side 1 i den Centrale Investorinformation.
Hvis auktionen afsluttes i henhold til 3. og summen af Bud efter justering og eventuel afbrydelse ikke svarer til mindst Minimum Lånebeløb eller et lavere beløb som Låntageren accepterer, annulleres alle Låneaftaler, som Investorerne har underskrevet ved at afgive Bud. Bud, der er afgivet i auktionen, bortfalder derefter og det reserverede beløb frigives på Investorens betalingskonto i Flex Funding.
11. AutoInvest
11.1 Ved brug af AutoInvest geninvesteres Investorens renteafkast og tilbagebetalinger fra lån, automatisk i nye lån på den primære markedsplads ud fra den af Investorens valgte risikoklasse og kriterier.
11.2 Flex Funding er ikke ansvarlig for eventuelle tab Investoren måtte lide ved brug af AutoInvest, uanset hvad grunden hertil måtte være.
11.3 Bud afgivet med AutoInvest ligestilles med bud afgivet af Långivere manuelt, og er derfor underlagt samme betingelser og vilkår.
12 Ikke-Erfarne Investorers tilbagekaldelse efter afsluttet Låneauktion
12.1 Ikke-Erfarne Investorer har ret til at tilbagekalde Bud uden at angive årsag og uden omkostninger i 4 (fire) kalenderdage efter, at Investoren afgav buddet. Et bud kan kun tilbagekaldes af Ikke-Erfarne Investorer. Erfarne investorer kan ikke tilbagekalde Bud.
13. Sekundær markedsplads
13.1 Långiver kan sætte hele eller en del af en Låneandel til salg efter eget valg på den sekundære markedsplads. Låneandelen kan registreres til salg til den pålydende værdi tillagt skyldige renter eller med et fradrag på op til 3% af låneandelens restgæld ved salg. Det er ikke muligt at sælge låneandele, hvor a) Der kun er én ydelse tilbage b) Lånet er i restance (én ydelse mangler at blive betalt) c) Lånet er misligholdt d) Lånet er et Netværkslån.
13.2 Salgsprisen for låneandele vil være den udestående restgæld med eventuelt fradrag op til 3% af restgælden, samt påløbne renter fra seneste ordinære dato for rentebetaling. Påløbne renter opdateres automatisk ved slutningen af hver dag.
13.3 Hvis Långiver sælger en låneandel, opkræves kurtage af det samlede salgsprovenu for låneandelen. Kurtagen fremgår af den til enhver tid gældende prisliste, der findes på Flex Fundings hjemmeside.
13.4 Långiver er forpligtet til at sælge låneandele til den pris, Långiver har angivet på markedspladsen. Det er ikke muligt at sælge låneandele på auktion, da prisen er fast.
13.5 Hvis Långiver får solgt en Låneandel eller en del heraf, vil provenuet fra salget automatisk blive overført til Långivers betalingskonto i Flex Funding fra købers betalingskontokonto i Flex Funding efter fradrag af Flex Fundings kurtage og eventuel rente, samt provision afhængig af datoen for handlen.
13.6 Der er ingen garanti for, at Långivers låneandele bliver solgt eller en tidshorisont herfor.
13.7 Långiver kan til enhver tid se hvilke låneandele, denne har solgt og hvilke der fortsat er aktivt til salg på Flex Fundings platform.
14 Håndhævelse af Betingelser og Vilkår
14.1 Flex Funding kan håndhæve betingelser og vilkår i henhold til en Låneaftale, træffe beslutninger og udføre visse handlinger på vegne af Investorerne.
14.2 Investorerne kan ikke og er ikke berettiget til, på egne vegne, at indgå aftale eller foretage anden handling i eget navn under en låneaftale eller en kautionsaftale med en Låntager eller en kautionist, medmindre Flex Funding forudgående har givet skriftligt samtykke til andet.
14.3 Flex Funding eller tredjepart der handler på vegne af Flex Funding, handler i samtlige Investorers som helheds fælles interesse og er dermed ikke forpligtet til at tage hensyn til Långiveres individuelle interesser.
15 Rådgivning og anbefalinger
15.1 Flex Funding yder ikke investeringsrådgivning, hvorfor ingen information på Flex Fundings platform eller hjemmeside udgør investeringsrådgivning eller anbefaling om at udlåne midler.
15.2 Investering i lån til virksomheder kan medføre gevinst og tab, hvorfor Flex Funding gør opmærksom på, at et historisk afkast ikke nødvendigvis er vejledende for fremtidige afkast
16. Lånet
16.1 Et Lån må kun anvendes til det formål, der er beskrevet i den Centrale Investorinformation, og ellers i overensstemmelse med de oplysninger, låntageren har givet til Flex Funding eller Agenten.
16.2 Efter at Låneaftalen er underskrevet af Låntageren, skal Låntageren:
øjeblikkeligt underrette Flex Funding, hvis nogen omstændighed relateret til de oplysninger, låntageren har givet til Flex Funding før eller i forbindelse med låneansøgningen, Lånetilbuddet eller indgåelsen af Låneaftalen, ændres, og en sådan ændret omstændighed kan antages at påvirke Flex Fundings vurdering af Låntagerens egnethed som låntager af lånet;
øjeblikkeligt underrette Flex Funding, hvis Låntagerens forudsætninger for at opfylde sine forpligtelser i henhold til Aftalerne ændres negativt, eller hvis noget af det, der er anført i afsnit 3.7 a) – m) eller afsnit 18.3 a) – i), indtræffer eller er nært forestående;
sikre, at Låntagerens ejersituation ikke væsentligt ændres i løbet af Lånets løbetid uden Flex Fundings samtykke, såsom at nogen ejer bliver ejer af 25% eller mere af aktierne eller andelene i Låntageren;
ikke optage nogen lån (eller andre arrangementer, der kan sidestilles med et lån) fra tredjepart eller stille sikkerhed eller kaution for en andens gæld uden Flex Fundings skriftlige godkendelse (”Uautoriseret Lån”);
og ikke direkte eller indirekte optage lån fra en Underwriter uden for Platformen inden for en periode på tolv (12) måneder fra det tidspunkt, hvor Låntageren ansøgte om garanteret fuldtegnet lån i henhold til disse Vilkår, uden Flex Fundings skriftlige godkendelse. Sådan godkendelse skal ikke urimeligt nægtes. Hvis Låntageren bryder betingelserne om at optage lån fra en Underwriter uden for Platformen, så skal Låntageren betale til Flex Funding 75% af den kompensation, som ellers skulle tilkomme Flex Funding i henhold til Lånetilbuddet.
16.3 Hvis Låntageren optager et Uatoriseret Lån eller andet lån i strid med Aftalerne, skal sådant lån underordnes Lån indgået via Platformen, medmindre andet fremgår af gældende lov. Derudover har Flex Funding ret til at opsige Aftalerne med øjeblikkelig virkning, hvis Låntageren bryder med ovennævnte betingelser.
16.4 Hvis Låntageren bryder mod nogen af de ovenfor angivne vilkår eller hvis handlingen er i strid med det overstående, har Flex Funding ret til på Investorernes vegne (i) at opsige Låneaftalen med øjeblikkelig virkning og med den konsekvens at Lån forfalder til tilbagebetaling på det tidspunkt som Flex Funding bestemmer, og (ii) at tilbagekalde tidligere afgivet Lånetilbud, alternativt ændre betingelserne for Aftalerne på den måde, som Flex Funding finder hensigtsmæssig.
17. Rente
17.1 Låntageren skal betale den rente, der er angivet i Låneaftalen, og som angivet i den er Centrale Investorinformation.
17.2 Rente betales af låntageren til Flex Fundings Sikringskonto senest dagen før Rentebetalingsdagen. På Rentebetalingsdagen udbetaler Flex Funding renten til hver enkelt Investors Flex Funding-konto, baseret på hver Investors respektive andel af Lånet. Rente er knyttet til hver Tranche, hvis Lånet er opdelt i Trancher. Hvis Låntageren ikke betaler det fulde beløb, der forfalder som rentebetaling, reserveres beløbet til hel eller delvis dækning af eventuelle omkostninger til tvangsinddrivelse ved inkasso, e.l. Flex Funding garanterer ikke, at Låntageren betaler renten til tiden eller overhovedet.
17.3 Rente påløber den del af Lånet, der til enhver tid er udestående og ikke tilbagebetalt. Hvis en betaling sker helt eller delvist efter forfaldsdagen, påløber der morarente på det forsinkede beløb fra tidspunktet, hvor fordringen overdrages til retslig inkasso. Morarenten er Renten for det pågældende lån plus 5 (fem) procentpoint. Rente på Lånet begynder at løbe den 5. Bankdag efter afslutningen af Vellykket Auktion eller fra den tidligere dag, hvor Lånet udbetales til Låntageren.
17.4 Hvis Låneauktionen afbrydes uden opnåelse af en Vellykket Auktion, påløber der ingen Rente på Lånet. Hvis Låneauktionen afbrydes af en anden årsag, påløber rente for Mindste Løbetid, selvom Lånet afbrydes og aldrig udbetales til Låntageren.
18. Tilbagebetaling
18.1 Tilbagebetaling på Forfaldsdato Låntageren skal tilbagebetale Lånet ved betaling til Flex Fundings Sikringskonto senest på Forfaldsdatoen.
18.2 Frivillig førtidig tilbagebetaling Låntageren har ret til når som helst, dog tidligst efter Mindste Løbetid, at tilbagebetale hele Lånet før forfaldsdatoen ved at underrette Flex Funding skriftligt mindst 30 dage op til udløbet af et kvartal før, sådan betaling har til hensigt at blive gennemført. Førtidig tilbagebetaling skal omfatte den til enhver tid værende restgæld, akkumuleret rente, et indfrielsesgebyr samt andre beløb og gebyrer, som Låntageren er forpligtet til at betale i henhold til Låneaftalen og den til enhver tid gældende prisliste.
18.3 Låntageren ikke ret til at foretage ekstraordinære indbetalinger på lånet.
18.4 Opsigelse af lånet Flex Funding eller Agenten har på vegne af Investorerne ret, men ingen pligt, til at kræve tilbagebetaling af Lånet før tid eller ændre vilkårene for Aftalerne på en måde, som Flex Funding eller Agenten finder passende, hvis:
a) Låntageren har afgivet urigtige eller ufuldstændige oplysninger, som kan påvirke Låntagerens evne til at betale renter eller tilbagebetale Lånet;
b) nogen af de forudsætninger, der har været væsentlige for Flex Fundings beslutning om at udstede et Lånetilbud eller starte en Låneauktion på Platformen, ændres på en måde, der kan påvirke Låntagerens evne til at betjene eller tilbagebetale Lånet; c) Låntageren ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til Aftalerne (herunder manglende betaling af forfaldne beløb) inden for 10 (ti) dage efter modtagelse af opfordring til opfyldelse fra Flex Funding eller Agenten;
d) en pantsætter eller en Kautionist ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til Aftalerne inden for 10 (ti) hverdage efter modtagelse af opfordring til opfyldelse fra Flex Funding eller Agenten;
e) Låntageren eller Kautionisten er insolvent eller bliver genstand for behandling af en konkursbegæring, eller nogen sikkerhed væsentligt reduceres i værdi;
f) Låntageren offentligt bekræfter eller bekræfter for Flex Funding eller Agenten, at Låntageren ikke kan betale sine forpligtelser ved forfald i en periode på mindst to måneder, eller at Låntageren (eller nogen anden) begærer rekonstruktion, likvidation, konkurs, gældsforhandling, gældsrådgivning, omstrukturering eller lignende proces for Låntageren; g) Låntageren overtræder forbuddene i disse Vilkår;
h) Låntagerens ejersituation ændres væsentligt uden Flex Fundings samtykke; eller
i) Låntageren på anden måde end det, der fremgår af (a)-(h) ovenfor, væsentligt overtræder Aftalerne, og at Låntageren ikke, hvis rettelse er mulig, inden for 7 (syv) Bankdage efter modtagelse af meddelelse, træffer sådan rettelse, som Flex Funding eller Agenten, efter eget skøn, accepterer.
Ovennævnte er ikke udtømmende, idet der henvises til Lånevilkår og Betingelser for Låntagere, som kan findes på Flex Fundings hjemmeside, samt den indgåede Låneaftale.
Hvis Flex Funding eller Agenten meddeler Låntageren, at Lånet skal tilbagebetales før tid, skal Låntageren straks tilbagebetale lånet, herunder forfalden rente, og andre omkostninger, som Flex Funding og/eller Agenten har krav på i henhold til Vilkårene.
19 Priser, provisioner, omkostninger og gebyrer til Flex Funding
19.1 Den til enhver tid gældende prisliste er tilgængelig på Flex Fundings hjemmeside.
19.2 Formidlingsgebyr, walk away-fee og andre administrative gebyrer skal betales af Låntageren til Flex Funding. En del af gebyret betales af Låntageren ved udbetaling af Lånet og trækkes direkte fra de samlede Bud, der er indbetalt via Låneauktionen, inden det resterende beløb udbetales til Låntageren.
19.3 Flex Funding opkræver provision fra Investorerne for formidling og administration af Investorernes låneandele. Provisionen udgør en procentsats af den udestående restgæld på lånet. Beløbet beregnes som et fradrag i renten og betales af Investorerne samtidigt med Låntageres betaling af ydelser.
19.4 Flex Funding opkræver gebyr for serviceydelser jf. prislisten.
19.5 Ændringer i prislisten træder i kraft med én måneds varsel.
19.6 Flex Funding kan fra tid til anden vælge at afstå fra eller ændre de gebyrer, der fremgår på Platformen. Information om at afstå fra eller ændre gebyrer meddeles af Flex Funding enten/eller på Platformen, e-mail og på Flex Fundings hjemmeside. Ændring eller indførelse af nye gebyrer vil ikke omfatte eller beregnes på eksisterende Låneaftaler, igangværende Låneauktioner, eksisterende Bud og investeringer, der er foretaget, før ændringen blev publiceret.
19.7 Omkostninger og gebyrer ved inddrivelse og tidlig tilbagebetaling Inddrivelse af Lån, Renter og omkostninger fra en Låntager skal dække Flex Fundings og Agentens rimelige omkostninger, før det inddrevne beløb fordeles på Investorerne. Hvis Låntageren har misligholdt lånevilkårene og skal tilbagebetale Lånet før tid, skal Låntageren betale et administrationsgebyr som fremgår af prislisten. Administrationsgebyret betales til og beholdes af Flex Funding.
20. Sikkerheder
20.1 Som Sikkerhed for Lånet, skal Låntageren stille de panter og/eller Kautioner, som fremgår af Låneaftalen og som er præsenteret for Investorerne i den Centrale Investorinformation. Eventuelle originale sikkerhedsdokumenter skal opbevares af Flex Funding eller den Flex Funding har udpeget. Investorerne kan ikke selv træffe foranstaltninger vedrørende Sikkerhederne, hverken i fællesskab eller individuelt, da denne rettighed udelukkende udøves af Flex Funding.
20.2 Sikkerheder stilles, medmindre andet specifikt angives i Central Investorinformation, til fordel for alle Investorer i Lånet (ikke begrænset til Tranchen, hvis lånet er opdelt i Trancher). Flex Funding har ret til at realisere Sikkerhederne og/eller kræve betaling fra Kautionisten i overensstemmelse med den pågældende Kautions- og/eller Sikkerhedsaftale, hvis Flex Funding f inder det nødvendigt for at inddrive tilbagebetalingen af Lånet og betalingen af Renter. Indkomne midler skal fordeles i samme rækkefølge som generelt beskrevet for betalinger i afsnit 6.
21. Renter og betaling af ydelser
21.1 Låneaftalen regulerer betaling af afdrag og renter fra Låntager til Långiver(e)
21.2 Ved overførsel af beløb til kundens Flex Funding konto, er Flex Funding berettiget til at trække eventuelle gebyrer forbundet med overførslen fra det overførte beløb, før beløbet indsættes på kontoen.
21.3 Låntager kan til enhver tid indfri Lånet med et varsel på 30 dage til udløbet af et kalenderkvartal (”Indfrielsesdagen”). Meddelelse om førtidig indfrielse skal ske skriftligt og det skal fremgå af meddelelsen, at lånet indfries i dets helhed. Meddelelsen er uigenkaldelig. Låntager kan ikke indfri lånet delvist, herunder betale ekstraordinære afdrag.
21.4 Ved førtidig indfrielse skal Låntager betale hele den udestående restgæld samt al ubetalt påløbet rente frem til indfrielsesdagen.
21.5 Hver Investor har ret til en forholdsmæssig andel af alle betalinger af afdrag og renter modtaget fra en Låntager i henhold til låneaftalen (med undtagelse af långivningsprovision), medmindre Flex Funding undtagelsesvist forudgående har givet skriftligt samtykke til andet.
21.6 Låneydelser indbetales automatisk på Investors betalingskonto i Flex Funding. Andelen af disse betalinger beregnes i forhold til Investors låneandel og procentdelen af det lån, som låneandelen repræsenterer
21.7 Flex Funding garanterer ikke for betalinger en Låntager skylder en Investor i henhold til låneaftalen. Klassificering af risikoklasse og lånets risiko udgør ikke en anbefaling eller garanti om størrelsen af betalinger som Investor faktisk eller sandsynligvis vil modtage eller hvorvidt der vil opstå misligholdelse af betalinger på et bestemt lån.
21.8 Alle kunder i Flex Funding kan downloade en årsopgørelse, der angiver skattepligtig indkomst og eventuelle fradrag. For juridiske personer, hvis regnskabsår er forskellig fra kalenderåret, kan årsopgørelsen dannes manuelt ved at logge ind på platformen og danne en proformaopgørelse efter valgt periode.
21.9 Det er Investors eget ansvar at selvangive enhver indkomst der overstiger den aktuelle bagatelgrænse, som Investor tjener fra udlån gennem Flex Fundings platform, inklusive eventuelle renteindtægter. Flex Funding fratrækker ikke SKAT renter, som Långiver måtte modtage eller provenu ved salg af låneandele, medmindre Flex Funding ifølge loven er forpligtet hertil
22. Udbetaling af midler og salg af låneandele
22.1 Alle udbetalinger fra Investors betalingskonto i Flex Funding overføres til Investors sædvanlige konto i det pengeinstitut, Investor har registreret på platformen. Flex Funding kan opkræve et gebyr herfor. Eventuelle gebyrer fremgår af Prislisten på Flex Fundings hjemmeside.
22.2 Investor kan overføre al disponibelt indestående fra sin betalingskonto i Flex Funding, der ikke er investeret i lån eller registreret som igangværende bud. Hvis Investor vil have adgang til de midler, der allerede er investeret i lån, skal låneandelene sælges til andre Investorer på den sekundære markedsplads. Investor kan udbyde en låneandel eller en del heraf med et fradrag på op til 3% af låneandelens restgæld ved salg.
22.3 Bemærk, det er ikke muligt at sælge låneandele, hvor
a) Der kun er én ydelse tilbage
b) Lånet er i restance (én ydelse mangler at blive betalt
c) Lånet er misligholdt
d) Lånet er et Netværkslån jf. pkt. 9.1
22.4 Salgsprisen for låneandele vil være den udestående restgæld med eventuelt fradrag op til 3% af restgælden, samt påløbne renter fra seneste primo måned. Påløbne renter opdateres automatisk ved slutningen af hver dag.
22.5 Hvis Investor sælger en låneandel, opkræves kurtage af det samlede salgsprovenu for låneandelen. Tilsvarende betaler køber af låneandelen en kurtage af det samlede salgsprovenu. Kurtagen fremgår af den til enhver tid gældende prisliste, der findes på Flex Fundings hjemmeside.
22.6 Investor er forpligtet til at sælge låneandele til den pris, Investor har angivet på markedspladsen. Det er ikke muligt at sælge låneandele på auktion, da prisen er fast.
22.7 Hvis Investor sælger låneandele, vil provenuet fra salget automatisk blive overført til Investors betalingskonto i Flex Funding fra købers betalingskonto i Flex Funding efter fradrag af Flex Fundings kurtage og eventuel rente, samt provision afhængig af datoen for handlen.
22.8 Der er ingen garanti for, at Investors låneandele bliver solgt helt eller delvist eller en tidshorisont herfor.
22.9 Investor kan til enhver tid se hvilke låneandele, denne har solgt eller købt og hvilke der fortsat er til salg på Flex Fundings platform.
23. Sikkerhedsstillelse
23.1 Enhver sikkerhedsstillelse på tidspunktet for etableringen af et lån, har til formål at sikre Låntagers, og eventuelle kautionisters og garantistilleres forpligtelser, i henhold til låneaftalen. Enhver sikkerhed der stilles på ethvert tidspunkt efter etablering af lånet, kan anvendes til at sikre beløb der forfalder en Låntager, kautionist og/eller garantistiller under alle lån, der ydes til samme Låntager.
23.2 Sikkerhedsstillelse er ikke en garanti for fuld tilbagebetaling fra Låntager eller Kautionist, garantistiller eller tredjemandspantsætter ved manglende betaling eller anden misligholdelse.
23.3 Flex Funding er kun forpligtet til at tage hensyn til de interesser, der er relevante for samtlige Investorer som helhed, medmindre andet er påkrævet ifølge lovgivning eller udtrykkeligt er blevet oplyst til Investorerne senest samtidigt med deres afgivelse af bud på et lån. Flex Funding har ret til at udbetale provenuet til Investorerne i overensstemmelse med de principper, der er beskrevet i disse betingelser. Hverken Flex Funding eller tredjepart der handler på vegne af Flex Funding, er ansvarlig for det tab en Investor har lidt, medmindre tabet er forårsaget af Flex Fundings eller tredjepart der handler på vegne af Flex Funding.
23.4 Investor accepterer at Flex Funding ved restance eller misligholdelse af Låneaftalen håndhæver en stillet pantsætning, kaution, garanti eller anden sikkerhed, på vegne af alle lånets Långivere. Flex Funding indleder ved restance en rykkerprocedure over for Låntager, kautionist og eller garantistiller, der kan resultere i en opsigelse af låneaftalen med krav om tilbagebetaling af lånets restgæld tillagt skyldige renter og eventuelt relevante gebyrer og omkostninger.
23.5 Pari-passu: Hvis provenuet fra en realiseret sikkerhedsstillelse ikke kan opfylde alle Låntagers forpligtelser, er hver Investor kun berettiget til at modtage en forholdsmæssig andel af provenuet i forhold til restgælden på låneandelen. Flex Funding forbeholder sig retten til at opkræve betaling for omkostninger til inddrivelse af udestående gæld, herunder realisation af sikkerhedsstillelsen. Når omkostningerne ikke kan indeholdes i provenuet fra realisationen af sikkerhedsstillelsen eller inddrives fra Låntageren, pålægges hver Investor at betale Flex Fundings omkostninger på et forholdsmæssigt grundlag, hvis Investor forinden er blevet orienteret herom og har givet sin skriftlige accept herfor.
23.6 Efter realisering af sikkerhedsstillelse vil alle midler, der er modtaget eller inddrevet, blive anvendt i følgende prioriterede rækkefølge:
a) Omkostninger i forbindelse med Låntagers eventuelle misligholdelse
b) Påløbne morarenter
c) Forfaldne ydelser (renter og afdrag)
d) Ethvert andet beløb der udestår under låneaftalen.
23.7 Flex Funding kan på vegne af Investorerne til enhver tid og uden varsel indgå aftale med Låntager(e) om at ændre på et låns vilkår, eksempelvis rente, løbetid, sikkerhedsstillelse eller foretage andre handlinger, der findes nødvendige for at varetage Investorernes interesser bedst muligt
24. Manglende betaling af ydelse og misligholdte lån
24.1 Ved Låntagers restance eller anden misligholdelse, forbeholder Flex Funding sig retten til at opsige lånet og kræve fuld tilbagebetaling af den til enhver tid værende restgæld, tillagt skyldige renter, samt alle gebyrer og omkostninger i henhold til lånets vilkår og betingelser.
24.2 Flex Funding eller en tredjepart der handler på Flex Fundings vegne, træffer uforbeholdent beslutning om at tage sådanne skridt, som Flex Funding anser for nødvendige eller ønskelige til inddrivelse af udestående gæld, herunder, uden begrænsning, forfølge kautionister, håndhæve sikkerhed, sælge fordringer eller indlede inkasso og retssager gennem domstolene.
24.3 Flex Funding eller en tredjepart der handler på Flex Fundings vegne, vil efter bedste evne handle retfærdigt for at opnå maksimal inddrivelse for alle berørte Investorer.
24.4 Flex Funding eller en tredjepart der handler på Flex Fundings vegne, træffer uforbeholdent beslutning om ikke at forfølge Låntager(e) eller kautionist(er) ved manglende betaling, hvis det efter Flex Fundings bedste evne vurderes, at Låntagers evne til betaling ikke kan dække Omkostningerne.
24.5 Flex Funding eller en tredjepart der handler på Flex Fundings vegne, træffer uforbeholdent beslutning om at indgå et samarbejde med Låntager(e) og eventuel(le) kautionist(er), om at tage videre skridt til at forfølge manglende betaling og inddrivelse af udestående midler på vegne af alle Investorer. Investor har ikke ret til at foretage individuelle handlinger eller tage kontakt til Låntager(e) eller kautionist(er), medmindre Flex Funding forudgående har givet skriftligt samtykke til andet.
24.6 Investorerne orienteres løbende om restancer, misligholdelse af lån og andet væsentligt nyt vedrørende om bestræbelserne på at inddrive udestående midler. Orienteringen gives på platformen og/eller per mail.
24.7 Hvor muligt, oplyser Flex Funding om den anslåede værdi af sikkerhedsstillelsen ved en tvangsrealisering. Under disse omstændigheder vil enhver værdiansættelse af sikkerhedsstillelser der oplyses, være vejledende.
25. Ad Netværkslån ved Låntagers restance
a) Flex Fundings rykkerprocedure igangsættes ved Låntagers restance
b) Ved Låntagers restance eller anden misligholdelse, forbeholder Flex Funding sig retten til at opsige lånet og kræve fuld tilbagebetaling af den til enhver tid værende restgæld, tillagt skyldige renter, samt alle gebyrer og omkostninger i henhold til lånets vilkår og betingelser.
c) De ti største Investorer kontaktes af Flex Funding og gøres opmærksom på Låntagers restance, og opfordres herefter til at tage videre skridt til inddrivelse af manglende betaling, på vegne af samtlige Investorer. Hvor flere end ti Investorer besidder låneandele for et identisk beløb, prioriteres og kontaktes de ti første der afgav bud på markedspladsen
d) På foranledning af de ti største Investorer informeres de resterende Investorer om hvem der varetager disses interesser, samt relevant kontakt information.
e) Såfremt der er færre end 10 Investorer kontaktes de alle af Flex Funding og gøres opmærksom på Låntagers restance, og opfordres herefter til at tage videre skridt til inddrivelse af manglende betaling.
f) Flex Funding foretager herefter ingen yderligere bestræbelser på at inddrive manglende betalinger.
26. Agent
26.1 Agentens rolle og beføjelser Ved at acceptere disse vilkår udpeger Investoren uigenkaldeligt Flex Funding (eller den tredjepart Flex Funding udpeger) som repræsentant (Agent) i hele den periode, hvor Investoren er Investor i en hvilken som helst del af en Låneaftale, og med det formål at repræsentere Investoren som Investor i alle anliggender vedrørende Aftalerne, herunder men ikke begrænset til at:
a) godkende og underskrive aftaler, som Investoren bliver part i efter afsluttet Låneauktion;
b) forhandle om vilkårene i Aftalerne, dog kun under forudsætning af at en sådan forhandling er til fordel for Investoren;
c) opbevare og administrere Sikkerheder samt indgå Sikkerhedsaftaler;
d) modtage betalinger med frigørende virkning i henhold til Aftalerne som den eneste med tilladelse hertil, for Investorens regning. Hermed accepteres samtidig at Investoren ikke selv har ret til at opkræve betalingen i henhold til Aftalerne andet end via Flex Funding eller Agenten;
e) forhandle og indgå aftale om udsættelse af betalinger eller andre løsninger på betalingsproblemer eller Låntagerens overtrædelse af Aftalerne (såsom afdragsordninger eller justering af vilkår i Aftalerne). En eventuel udsættelse af betaling må dog ikke overstige 90 dage fra den oprindelige aftalte Forfaldsdato, medmindre Investoren samtykker i dette; dette skal ikke fortolkes som om, at Flex Funding eller Agenten har pligt til straks at iværksætte tvangsforanstaltninger mod Låntageren;
f) godkende eller afvise anmodningen fra Låntageren om at deltage i andre uprioriterede låneaftaler eller lignende arrangementer med tredjemand, før Lånet er fuldt tilbagebetalt;
g) repræsentere Investoren over for domstol, fogedret og andre myndigheder i forbindelse med krav i henhold til Aftalen, herunder (men ikke begrænset til) at indgive krav i konkurssager, begære tvangsauktion, udlæg eller åbning af konkurs, sagsøge Låntageren, Kautionisten eller enhver anden ansvarlig, der er relateret til et Lån, og indgå forligsaftaler med hensyn til Lån;
h) på en given dag frigive midler fra Investorens betalingskonto i Flex Funding til Låntagerens betalingskonto i Flex Funding i overensstemmelse med disse Vilkår; og
i) andre spørgsmål eller foranstaltninger, som Flex Funding eller Agenten rimeligt finder nødvendige for at varetage Investorens interesse.
Flex Funding har ret til at udpege en tredjepart som Agent ved at underrette Investorerne og Låntageren herom. Flex Funding har ret til at ansætte en tredjepart til opfyldelse af forpligtelserne i henhold til Vilkårene og den pågældende Låneaftale, f.eks. med henblik på opbevaring af fysiske værdipapirer eller stævning af Låntageren.
Ud over hvad der fremgår ovenfor, har Agenten ret til uden forudgående samtykke at:
a) træffe foranstaltning (eller undlade at træffe foranstaltning) i forhold til Sikkerhederne; og
b) ansætte juridisk eller anden rådgiver og/eller konsulent vedrørende Sikkerhederne eller realisering af hele eller dele af Sikkerhederne.
Omkostningerne ved en sådan rådgivning fratrækkes de midler, Flex Funding modtager i forbindelse med realisering af Sikkerhederne (eller en del af disse), inden det resterende beløb fordeles til Investorerne.
Agenten vil, i overensstemmelse med hvad Agenten finder bedst for alle Investorer, Sikkerhederne er stillet for, varetage disse Investorers interesser med hensyn til aktuelle Sikkerheder med det formål at bevare deres fortsatte eksistens og, når det er nødvendigt, sikre, at så stort et beløb som muligt inddrives ved realisering af Sikkerhederne. Agenten har ret til at realisere eventuelle Sikkerheder på den måde, som Agenten finder passende.
26.2 Agentens ansvar med hensyn til Sikkerhederne Flex Funding og Agenten er udelukkende ansvarlige for de forpligtelser, der klart fremgår af disse Vilkår og Aftaler. Hverken Flex Funding eller Agenten er ansvarlige over for Investorerne for nogen skader (direkte eller indirekte) som følge af handlinger eller undladelse, medmindre Flex Funding eller Agenten har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.
Flex Funding og Agenten kan antage, at information, instruktioner, samtykke eller anden korrespondance modtaget fra en Kunde er korrekt, behørigt besluttet og ikke senere ændret. Flex Funding og Agenten har ret til at antage, at korrespondance med den pågældende Kunde er korrekt, og at afsenderen både har myndighed og beføjelse til at repræsentere Kunden.
Flex Funding foretager en kontrol af ejerforholdene eller andre aspekter af Sikkerhederne ved indgåelsen af Sikkerhedsaftalen og/eller Kautionerne, men der kan være forhold, som Flex Funding ikke opdager. Investoren bekræfter ved accept af disse vilkår, at Investoren forstår, at hverken Flex Funding eller Agenten garanterer, at de stillede Sikkerheder kan realiseres uden begrænsninger.
Hverken Flex Funding eller Agenten er ansvarlige for værdiforringelse af Sikkerhederne i Lånets løbetid. Investereren bekræfter ved accept af disse vilkår, at Investoren er klar over, at der er en risiko for, at midler opnået ved realisering af Sikkerhederne ikke er tilstrækkelige til at betale hele eller nogen del af Lånet.
Hverken Flex Funding eller Agenten er ansvarlige for nogen handling eller manglende handling i forhold til Sikkerhederne, medmindre handlingen har været groft uagtsom eller forsætlig. Flex Funding og Agenten er ikke ansvarlige for skader forårsaget af leverandører og andre tredjeparter udpeget af Agenten til at løse en eller flere opgaver, medmindre Agenten ikke har foretaget et informeret og velbegrundet valg af leverandør og dennes egnethed til den pågældende opgave.
Agenten vil ikke træffe foranstaltninger i forhold til Sikkerhederne, hvis det medfører, at Agenten derved overtræder lov eller forskrift.
27. Flex Fundings og Agentens ansvar
Flex Funding tilbyder Platformen “som den er” og er ikke ansvarlig for kvaliteten, fuldstændigheden eller rigtigheden af indholdet, som offentliggøres på Platformen.
Flex Funding garanterer ikke tilgængelighed på Platformen eller Tjenesten. Platformen kan eksempelvis være lukket i perioder, når Flex Funding foretager opgraderinger eller udfører nødvendig vedligeholdelse. I det omfang det er praktisk muligt, vil Flex Funding informere om planlagte vedligeholdelsesforanstaltninger på forhånd.
Ingen information givet af Flex Funding på Platformen, eller anden information, som angår Tjenesten, skal betragtes som finansiel rådgivning eller anden rådgivning knyttet til investeringer eller de Lån, som tilbydes på Platformen. Flex Funding er ikke ansvarlig over for Kunder eller tredjemand for skader som følge af information (inklusive risikovurderinger foretaget af Flex Funding) eller fejl i information, som Flex Funding fra tid til anden formidler om eller til Kunder, medmindre Flex Funding har udvist grov uagtsomhed eller forsæt. Flex Funding har heller ikke noget ansvar for oplysninger, som kommer fra tredjepart, for eksempel kreditvurderingsselskaber som Flex Funding har benyttet. Hvis en tredjepart har givet fejlinformation, har Flex Funding ret til at ændre denne information og derefter informere samtlige Kunder.
Investoren er eneansvarlig for beslutningen om at udlåne penge gennem Flex Funding og opfordres til selv at vurdere risikoen ved et Lån og foretage en selvstændig og grundig vurdering af, om Låntageren har evne til at betale renten på Lånet og tilbagebetale Lånet i henhold til Låneaftalen.
Hverken Flex Funding eller Agenten har ansvar for skader, der opstår som følge af eller i forbindelse med brug af Tjenesten, herunder men ikke begrænset til indtægtstab, tabt fortjeneste eller anden indtægt, driftsafbrud eller tab af goodwill, der opstår fra eller i forbindelse med brug af Tjenesten. Flex Fundings og/eller Agentens ansvar gælder kun, hvis Flex Funding eller Agenten har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.
Hverken Flex Funding eller Agenten er ansvarlige for skader forårsaget af en anden Kunde eller tredjepart. Flex Funding har aldrig ansvar for skader, hvis Flex Funding har været almindelig uagtsom, og Flex Funding og Agenten er aldrig ansvarlige for indirekte skader og indirekte tab.
Hverken Flex Funding eller Agenten har ansvar for skade som beror på omstændigheder udenfor Flex Fundings kontrol, så som danske eller udenlandske love; danske eller udenlandske myndighedstiltag; krigsførelse; strejke; boykot; blokade; lockout; eller anden lignende omstændighed. Forbeholdet om strejke, blokade, boykot og lockout gælder selvom Flex Funding og/eller Agenten selv er genstand for eller iværksætter sådanne tiltag. Hvis der er forhindringer for Flex Funding eller Agenten i at fuldføre handling i overensstemmelse med disse bestemmelser på grund af nævnte omstændigheder, kan handlingen udskydes, indtil hindringen er ophørt. Hvis Flex Funding eller Agenten, som følge af sådanne omstændigheder, er forhindret i at foretage eller modtage betaling, skal Flex Funding respektive Kunde ikke betale morarente.
Flex Funding tager ikke ansvar for de skattemæssige konsekvenser, som brug af Tjenesten kan medføre. Kunder må selv kontakte skattemyndighederne for information i skattespørgsmål. Flex Fundings og/eller Agentens ansvar for skader i forhold til en Investor skal aldrig overstige den pågældende Investors Låneandel relateret til den opståede skade.
28. Kundens ansvar
28.1 Kunden er ansvarlig for tab og skade påført Flex Funding eller andre, som følge af brud på Vilkårene eller på grund af anden hensynsløs adfærd.
Kunden skal holde Flex Funding skadesløs for krav, omkostninger (herunder rimelige sagsomkostninger), skader og tab påført Flex Funding som følge af Kundens brud på nogen af Aftalerne.
28.2 Kunden er ansvarlig overfor Flex Funding, for ethvert forventet og faktisk tab eller skade, som Flex Funding har lidt, som følge af:
a) Enhver af Kundens overtrædelse af Flex Fundings Vilkår, herunder brugsbetingelserne på hjemmesiden
b) Kundens uagtsomhed eller forsætlige misligholdelse
c) Enhver svigagtig brug af Flex Fundings platform; og
d) Ethvert misbrug af Kundens brugernavn, adgangskode, hjemmesiden, platformen eller betalingskonto. Kunden er ikke ansvarlig overfor Flex Funding for tab eller skade, der ikke kan forventes. 28.3 Investorernes ansvar
Udover det ansvar, som ellers fremgår af Vilkårene, er Investor alene ansvarlig for brugen af Tjenesten og Investorens betalingskonto i Flex Funding. Investor er ansvarlig for, at de oplysninger Investor selv giver Flex Funding eller andre Kunder i forbindelse med brugen af Tjenesten, er korrekte og fuldstændige på alle områder. Særligt kan Flex Funding ikke anvende relevant investorbeskyttelse, hvis Investoren ikke sikrer, at Flex Funding modtager opdaterede og korrekte oplysninger. Flex Funding forbeholder sig retten til at fjerne oplysninger, som Investor giver på Platformen, blandt andet for at opfylde Flex Fundings forpligtelser i henhold til lovgivningen.
28.4 Låntagerens ansvar
I tillæg til det ansvar der ellers fremgår af Vilkårene, Lånebetingelser og Lånevilkår for Låntagere eller Aftalen i øvrigt, er Låntageren ansvarlig for, at informationen om Projektet og Låntageren i den Centrale Investorinformation er i overensstemmelse med fakta, at der ikke er nogen information som er vildledende eller forkert, og at der ikke er udeladt nogen information som måtte forventes at ville påvirke indholdet af den Centrale investorinformation. Hvis informationen i den Centrale Investorinformation skulle afvige fra dette, er Låntageren ansvarlig for eventuelle tab, som en Investor pådrager sig som følge af afvigelsen.
29. Topping-up lån
Flex Funding har indgået aftaler med erfarne Investorer om at fuldtegne nogle af lånene på markedspladsen. En af aftalerne indebærer, at hvis et lån ikke er fuldtegnet af crowden vil Investoren fuldtegne lånet med et beløb op til DKK 1 mio., dog maksimalt 50% af det udbudte lån. Investorerne investerer i Lånene på lige fod med øvrige Investorer.
30. Personoplysninger
Flex Funding er ansvarlig for, at behandling af personoplysninger, som Kunden giver Flex Funding i forbindelse med Tjenesten, sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og som beskrevet i privatlivspolitikken som er tilgængelig på Flex Fundings hjemmeside.
31. Cookies
Flex Funding anvender cookies og andre tekniske løsninger med samme eller lignende funktioner på Platformen og i forbindelse med leveringen af Tjenesten. Tjenestens funktionalitet, kvalitet og tilgængelighed kan forringes eller hindres, hvis Kunden ikke godkender brugen af cookies og andre tekniske løsninger med samme eller lignende funktion.
32. Ophør som kunde i Flex Funding
32.1 Kunden kan til enhver tid skriftligt anmode Flex Funding om lukning af sin konto i Flex Funding, såfremt Kunden ikke har;
a) Aktive låneandele
b) Aktive bud på markedspladsen
c) Indestående midler på betalingskonti i Flex Funding
d) Skyldige beløb til Flex Funding, eller
e) Lån, som ikke er fuldt tilbagebetalt.
32.2 Flex Funding forbeholder sig retten til at lukke Kundens betalingskonto, hvis;
a) Kunden overtræder Flex Fundings vilkår og betingelser
b) Kunden ophører med at være aktiv i en periode på mere end 6 måneder
c) Kunden ikke reagerer på Flex Fundings rimelige anmodninger om information eller undlader at indsende sådanne oplysninger
d) Flex Funding har mistanke om, at Kunden har begået eller været involveret i svig, hvidvaskning af pengemidler eller andre kriminelle aktiviteter
e) Flex Funding opdager at oplysninger, indsendt af Kunden er væsentligt unøjagtige, forkerte eller vildledende
f) Kunden anvender Flex Fundings platform eller enhver information opnået som følge af sin rolle som Kunde til at kontakte Låntagere eller Kunder, til markedsføring eller på anden uberettiget vis
g) Anvender Flex Fundings platform til et formål andet end som en formidlingsplatform af f inansiering til Låntagere
h) Kunden anvender Flex Fundings platform eller hjemmeside på en ulovlig, fornærmende, ærekrænkende eller på anden måde, der medfører ulemper for andre brugere
i) Kunden iværksætter handlinger for at kontakte Låntager direkte, som led i at forfølge restancer eller inddrive udestående midler
j) Kunden misbruger Flex Fundings platform på anden måde end nævnt her;
k) Flex Funding vurderer at enhver handling Kunden foretager eller undlader at foretage der har eller kan have en negativ indvirkning på Flex Fundings platform eller omdømme.
32.3 Når en Låntager opsiges af Flex Funding i medfør af nogen af de i pkt. 32.2 tilfælde, forbeholder Flex Funding sig retten til straks at overføre Kundes låneandele til markedspladsen, hvor de sælges på det sekundære marked. Efter sidste solgte låneandel overføres resterende midler, med fradrag af provisioner og gebyrer der måtte tilkomme Flex Funding, til Kundens sædvanlige bankkonto, som er registreret undr kundens profil på platformen.
33. Servicering af lån ved Flex Fundings ophør
33.1 Flex Funding har indgået en wind-down aftale med tredjepart der træder i kraft, hvis Flex Funding måtte ophøre virksomheden – uanset årsag – for at sikre fortsat servicering af de formidlede lån. Der er i tillæg hertil udarbejdet en ”wind-down planning”, der er i overensstemmelse med den engelske Financial Conduct Authority's Wind-down Planning Guide.
34. Øvrigt
34.1 Ændring af Vilkårene Flex Funding forbeholder sig retten til at ændre disse Vilkår, samt øvrige betingelser, når som helst. Flex Funding underretter Kunderne, når sådanne ændringer foretages. Alle ændringer vil blive offentliggjort på Platformen og/eller ved mail og/eller Flex Fundings hjemmeside og gælder fra offentliggørelsen. Flex Funding anbefaler, at Kunden regelmæssigt besøger Platformen for at holde sig informeret om eventuelle vilkårsændringer. For Bud eller Låneaftaler, der er gældende når vilkårsændringerne træder i kraft, gælder de vilkår som gjaldt da Buddet eller Låneaftalen blev indgået.
34.2 Overdragelse Låntager har ingen ret til at overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til nogen af Aftalerne. Investorer kan, efter godkendelse fra Flex Funding, overdrage deres Låneandele samt alle rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til disse Låneandele, til en anden Investor uden samtykke fra eller underretning til Låntageren. Oversigt over alle Investorer i et Lån på et givet tidspunkt opbevares af Flex Funding.
Flex Funding har ret til at overdrage rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til disse vilkår, Låneaftalen og Aftalerne i øvrigt uden Kundens godkendelse.
35. Meddelelser og sprog
35.1 Kunden er ansvarlig for, at de registrerede personoplysninger, såsom navn, adresse og anden information der er registreret på Platformen, opdateres og er korrekte.
35.2 Flex Funding kan kontaktes via e-mail på adressen info@flexfunding.com eller på det telefonnummer, der er angivet nederst på forsiden af Flex Fundings hjemmeside. Kunden samtykker i, at Flex Funding kan korrespondere med Kunden på et skandinavisk sprog og/eller engelsk.
35.3 Al korrespondance og andre meddelelser skal anses for at være kommet frem til modtageren (i) ved overlevering, hvis det leveres personligt, (ii) den følgende Bankdag på stedet det sendes til, hvis det sendes med e-mail, forudsat at modtageren har bekræftet modtagelse, (iii) to Bankdage efter transportlevering med bud/levering med kurer, hvis det sendes med anerkendt bud (med bekræftelse for levering), eller (iv) fem Bankdage efter levering med post, hvis det sendes som rekommanderet/anbefalet brev med kvittering for modtagelse til modtagers angivne adresse eller emailadresse (eller til en anden adresse eller e-mailadresse, som modtageren har meddelt afsenderen til dette formål).
36. Klager
36.1 Ved klager kontaktes Flex Funding per mail eller telefon.
36.2 Mere information om klagemuligheder og -håndtering findes i Flex Fundings klagevejledning, der kan findes på hjemmesiden.
37. Lovvalg, værneting og tvangsfuldbyrdelse
37.1 Disse vilkår skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret. Ved eventuelle tvister der efter skriftlig henvendelse til Flex Funding ikke findes løst tilfredsstillende, henvises til Forbrugerklagenævnet og Finanstilsynet. Tvister vedrørende fortolkning eller anvendelse af disse Vilkår, herunder Låntagerens ansvar i henhold til afsnit 18.3, skal fortolkes og afgøres i overensstemmelse med dansk ret og afgøres ved almindelig domstol med Byretten i København som første instans. Investorer, der er forbrugere, kan dog indbringe søgsmål, hvor forbrugeren har bopæl, i henhold til retsplejeloven kapitel 22. I det omfang gældende lovgivning tillader det, frafalder alle Kunder retten til at anlægge sag uden for Danmark.
Såfremt der måtte være uoverensstemmelser mellem indholdet i disse Vilkår og låneaftalen, aftale om sikkerhedsstillelse mv. er det låneaftalen, aftale om sikkerhedsstillelse mv. der er gældende
38. Disse Vilkår kan ændres til ugunst for Investorerne med 14 dages varsel.
Flex Fundings kunder varsles om ændrede Lånevilkår ved login på platformen og/eller på Flex Fundings hjemmeside, per e- mail, i nyhedsbreve mv.
Disse Vilkår er fastsat af Flex Funding på den dato som fremgår på side 1.