Sandsynlige tab på låneandele og fortsat opfyldelse af lovgivningens kapitalkrav

7. jan. 2025

Sandsynlige tab på låneandele og fortsat opfyldelse af lovgivningens kapitalkrav Ledelsen i Flex Funding A/S (CVR-nr. 25619978) har besluttet at gennemføre en forebyggende rekonstruktion med henblik på at reetablere selskabets kapitalgrundlag på grund af opstået sandsynlige, men endnu ikke konstaterede yderligere tab på udlån gennem det helejede datterselskab Flex Funding EIF ApS (CVR-nr. 43398571) til et antal ejermæssigt nærtstående selskaber. Det vedrører oprindeligt 6 formidlede lån for i alt DKK 60 mio. med 70% tabsgaranti fra Den Europæiske Investeringsbank via Den Europæiske Garantifond (EGF). Flex Funding EIF har medfinansieret samlet ca. DKK 17,5 mio. af lånene, som ikke er dækket af tabsgarantien fra EGF. Udlånene er i stedet blevet afdækket med supplerende sikkerheder i form af kautioner og virksomhedspanter. Den nærtstående ejerkreds, som kontrollerer de låntagende selskaber, har aktiviteter indenfor corporate finance og anden finansiel rådgivning samt foretager investering i unoterede selskaber. Flere af de førnævnte låntagende selskaber og kautionister er i dag under rekonstruktion, i konkursbehandling, afventer skifterettens behandling af indgivet konkursbegæring eller i restance med låneydelsen. Der er således stor risiko for, at selskaberne, der allerede er under konkurs og rekonstruktion, kan trække de øvrige selskaber og ejerkreds med ned og dermed foranledige en væsentlig reduktion af værdien af Flex Funding EIFs sikkerheder. Det vil i givet fald medføre, at den af Flex Fundings bogførte værdi af kapitalandelen i Flex Funding EIF, bliver reduceret markant og dermed vil Flex Funding ikke længere kunne opfylde kapitalkravet som betalingsinstitut uden en væsentlig kapitaltilførsel. De to største og væsentligste af Flex Fundings kreditorer (hvoraf den ene er Flex Fundings største aktionær) har derfor besluttet at tage Flex Funding i forebyggende rekonstruktion, som er indgivet den 3. januar 2025, med henblik på at foretage væsentlige nedskrivninger af deres tilgodehavender. Det skyldes primært, at et tilgodehavende hos den ene kreditor ikke kan nedskrives medmindre Flex Funding tages under forebyggende rekonstruktion, af hensyn til reglerne om ulovlig statsstøtte. Hvis det forebyggende rekonstruktionsforslag stadfæstes, hvilket er forventningen, er Flex Fundings største aktionær indstillet på at tilføre Flex Funding den kapital der er nødvendig for at Flex Funding også fremover opfylder kravene til minimumskapital og going concern. Flex Funding har i forbindelse med beslutningen - og ønsket om netop at anvende reglerne om en forebyggende rekonstruktion - orienteret Finanstilsynet herom primo december 2024 og har i processen været i en åben, positiv og konstruktiv dialog med Finanstilsynet. Finanstilsynet har meddelt, at Flex Funding vil modtage et påbud om at opfylde kapitalkravet i forbindelse med at skifteretten stadfæster rekonstruktionsaftalen. Finanstilsynet har udarbejdet en redegørelse, som bliver offentliggjort på Flex Fundings hjemmeside. info@flexfunding.com www.flexfunding.com +45 89 87 60 60 Flex Funding A/S Appelbys Plads 7 DK-1411 Copenhagen K Denmark CVR-No. 25619978 Flex Funding Poland sp. Z.o.o. ul. Związkowa 26 20-148 Lublin Poland NIP: 107-002-13-44 2/3 Som nævnt har de to største kreditorer repræsenterende over 95% af fordringerne, meget positivt givet tilsagn om at stemme for forslaget til den forebyggende rekonstruktion. Alle øvrige kreditorer, som er få mindre kreditorer, herunder SKAT, for et samlet tilgodehavende på under DKK 1 mio., bliver dækket 100%. Det er vigtigt at præcisere, at den forebyggende rekonstruktion ikke får nogen påvirkning af de kundemidler, som Flex Funding skal sikre, via en sikringskonto i Flex Fundings pengeinstitut. Disse midler er fuldt ud sikrede. Kunderne bliver derfor ikke påvirket af tabene på udlånene i Flex Funding EIF og kan som sædvanligt og til enhver tid få udbetalt indestående midler på deres betalingskonti i Flex Funding. Flex Funding er godkendt af Finanstilsynet som betalingsinstitut og som crowdfundingtjenesteudbyder. Lovgivningen stiller krav om, at der med disse tilladelser skal oprettes særlige sikringskonti i et pengeinstitut, der omfatter “Pengeoverførsler”. Formålet med etablering af sikringskonti i et pengeinstitut er at sikre kundernes midler mod kreditorforfølgning i tilfælde af, at et betalingsinstitut, herunder Flex Funding, går konkurs jf. lovgivningen. Flex Fundings forvaltning af allerede indgåede låneaftaler berøres heller ikke af den forebyggende rekonstruktion og Flex Funding kan fortsat foretage overførsel og opkrævning af tilgodehavender imellem eksisterende investorer og låntagere.

Baggrund

Flex Funding A/S blev etableret i 2013 med det formål at udvikle markedet for virksomhedslån via crowdfunding og dermed understøtte væksten i samfundet til glæde for os alle. Flex Fundings koncept fungerer som en online markedsplads, som sikrer SMV’erne den nødvendige finansiering og investorerne et attraktivt afkast af deres penge. Flex Funding er i dag Danmarks største crowdfunding platform for SMV’er og har gennem årene kun haft få tab på de formidlede lån. Flex Funding har Finanstilsynets godkendelse som betalingsinstitut og som crowdfundingtjenesteudbyder. Flex Funding er den første og eneste europæiske crowdlending platform for SMV’er, der er bemyndiget til at formidle lånegarantier af EU's Den Europæiske Investeringsfond (EIF), som er understøttet af Den Europæiske Investeringsbank under den Pan-europæiske Garanti Fond (EGF) efter den Europæiske Unions Genoprettelsespakke. EGF-garantiaftalen skal sikre, at små og mellemstore danske virksomheder får gavn af EU’s €540 milliarder store COVID-genopretningspakke, som EU vedtog i 2020. Programmet skulle sikre, at mindre virksomheder med bæredygtige forretningsplaner kunne få tilført den nødvendige finansiering til vækst på kort og mellemlang sigt. Aftalen, der blev indgået med EIF i 2021, sikrede at Flex Funding via det helejede datterselskab Flex Funding EIF kunne tilbyde DKK 425 mio. i ny finansiering til hundredvis af små og mellemstore danske virksomheder med lånebehov og en garantiramme på DKK 297 mio. heraf til investorerne. Investorerne fik således en 70% tabsgaranti fra EGF. Flex Funding opnåede blandt andet aftalen fordi den gennem alle årene havde bevist, at den har meget få og små tab på de formidlede lån. For at give EIF ekstra sikkerhed for, at Flex Funding fortsat ville opretholdte en sund og professionel låneformidling, forpligtede Flex Funding sig til at medinvestere for en andel på mindst 10% til enhver tid i alle de EIF-støttede lån. Da Flex Fundings investeringer ikke er dækket af tabsgarantien fra EGF blev Flex Fundings låneandele afdækket med sikkerheder i form af kautioner eller pant i aktiver. Flex Funding har ikke tidligere oplevet væsentlige tab på dens låneandele, hvorfor denne hændelse vurderes som både overraskende og enkeltstående. Garantiaftalen med EIF udløb i 2023, hvorefter Flex Funding ophørte med at medfinansiere formidlede lån.

Yderligere information: Adm. direktør Henrik Vad, Flex Funding A/S – henrik.vad@flexfunding.com eller telefon 26888900